Opvarmning af bygninger står for cirka en tredjedel af energiforbruget i Danmark og især ældre bygninger fra før 1960’erne har potentiale til at spare på varmen. Ifølge Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet ville Danmarks årlige CO2-udledning kunne reduceres med hele 44 procent, hvis bygningsmassen blev renoveret efter BR18-krav (Bygningsreglementet 2018) til ombygninger og der samtidigt blev konverteret til vedvarende energi.
Uanset varmekilde, så giver det dog altid mening at isolere huset godt, så du ikke betaler for at fyre for fuglene med varme, der burde gøre gavn i boligens stue, køkken, soveværelse og øvrige rum.
Lille bogstav med stigende betydning
Energimærket har længe været en obligatorisk del af processen, når en bolig skifter hænder eller man skal have ibrugtagningstilladelse til en nybygget bolig. Hvis en bolig skal sælges, er det også lovpligtigt med et nyt energimærke, hvis det eksisterende energimærke er mere end 10 år gammelt.
Formålet med energimærket er netop at motivere boligejere til energibesparelser på el, vand og varme. Energimærke A indikerer et lavt energiforbrug, mens energimærke G indikerer et højt energiforbrug. Siden ordningen blev etableret i 1998 er nye bygningsklasser og lavenergihuse opstået. Derfor har energimærkningsskalaen fået tre nye A’er: A2010, A2015 og A2020.
Boligers energimærke kan fx ses nederst i højre hjørne på alle boligannoncer, og med den aktuelle energikrise med stigende priser til følge har det lille bogstav fået ekstra bevågenhed. En lav karakter er pludselig ensbetydende med en ekstra dyr eller kold vinter, afhængigt af boligens opvarmningsform og evne til at holde på varmen.
Hold på den varme, du betaler for
Det kan med andre ord godt betale sig at isolere vægge og loft og installere døre og vinduer, der holder på varmen. En af de lavthængende frugter i den sammenhæng er loftet. For hvis boligen har et dårligt isoleret loft, kan man som regel gå en energiklasse – dvs. et energibogstav – op blot ved at efterisolere loftet. Hvilket også siger lidt om, hvor meget varmeforbruget falder, når varmen ikke siver op igennem loftet.
En anden oplagt metode til at undgå varmespild er at kigge på varmerørene i kælderen. På vej til at opvarme et rum opstår der nemlig et unødvendigt energitab fra rørene, når varmen skal føres op igennem kælderen i lange rør. Energitabet fra varmerørene kan sænkes med 15-25 procent ved at efterisolere til gældende standard med rørskåle, som kan købes i byggemarkedet. Få evt. en klimahåndværker til at isolere rørene.
Når det gælder dårligt isolerede ydervægge, vil omkostningen – på den korte bane – ofte være større end effekten. Til gengæld er det godt for klimaet, og også her er der gode muligheder for at gå en energimærke-karakter op.
Meget tyder desuden på, at effektiv isolering af boliger og andre bygninger i fremtiden bliver et lovkrav.
Bedre energimærke giver pæn økonomisk gevinst
Når du har fået en varm og tæt bolig, så skal du også huske, at energiforbedringerne samtidigt forhindrer varme og fugt i at slippe ud. Derfor skal du sørge for, at boligen på daglig basis bliver ventileret godt. Læs mere om dette emne HER.
Og hvor meget bliver boligens værdi så forøget som følge af et bedre energimærke? Det er svært at sætte præcis værdi på et energimærke i salgssammenhæng. Men en tommelfingerregel i branchen er, at et gennemsnitsparcelhus øger værdien med ca. 50.000 kr. hvis energimærket går en karakter op.
