Håndværker.dk søger Digital Marketing Koordinator

Information om jobbet:

Arbejdssted → Strandlodsvej 6, 1. sal 2300 København S

Opstart → Løbende og gerne hurtigst muligt

Kontaktoplysninger

Håndværker.dk
Strandlodsvej 6A 1. sal
2300 København S
Att. Thorsten Olsen
tho@haandvaerker.dk

Elsker du digital markedsføring? Og er du vild med at eksekvere egne opgaver, koordinere og holde overblikket i hele afdelingen dagligt, og arbejde i et agilt og dynamisk miljø med høj puls? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Håndværker.dk søger marketing koordinator i et barselsvikariat 18 måneder men med mulighed for fastansættelse i en projektlederrolle. Vi søger en kandidat med gode grafiker skills og erfaring med projektledelse. Samtidig vil du fungere som marketing direktørens højre hånd med daglig koordinering af hele teamet.

Vil du være med på rejsen hos et af landets bedste digitale marketing - tech teams, og hvor ambitionerne er store og fagligheden høj?

Så er det tid til at gribe chancen og blive en del af et fedt team, gode kollegaer og et digitalt hus med store ambitioner. Du har sikkert en uddannelse inden for marketing eller IT, og kan fremvise gode resultater fra tidligere jobs i marketing afdelingen. Du har erfaring med at indgå i et team og koordinere de daglige opgaver i afdelingen samt varetage hands on-opgaver.

I så fald er det dig, Håndværker.dk har brug for. Håndværker.dk er Danmarks største platform mellem håndværkere i alle brancher og alle de danske forbrugere, som er på udkig efter dygtige, anbefalede håndværkere. Vi sidder i alt seks mennesker i vores marketingafdeling, herunder bl.a. en Growth hacker, SoMe ansvarlig, en kommunikationsansvarlig, en product owner samt Marketing- og kommerciel direktør. 

Din profil

Som Digital Marketingkoordinator bliver du en del af et dedikeret marketing team på seks personer. Du vil fra start få dine egne ansvarsområder, så det er vigtigt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en travl, men sjov hverdag. Udover egne opgaver skal du dagligt holde overblikket på alle opgaver i afdelingen og hver morgen koordinere og sikre, at der er styr på alle tråde i afdelingen. Du vil bl.a. få ansvaret for  kommunikationsplaner, events samt diverse kampagner og ikke mindst løse ad hoc grafiske opgaver.

Det er et krav, at du er struktureret, da du bl.a. kommer til at eksekvere mange typer af kampagner både offline, på sociale medier og e-mail marketing. Desuden står du for at lægge den månedlige kommunikationsplan, hvor al husets eksterne kommunikation med kunder og samarbejdspartnere planlægges og struktureres. Ansvaret kommer derfor med en høj grad af kreativ frihed til at bringe egne ideer til bordet, og vi ser derfor gerne, at du er initiativrig med flair for kreativitet og innovation.

Du skal trives med Excel og analyse, da vi forventer, at du løbende optimerer kampagner på baggrund af data og resultater i samarbejde med SoMe samt IT. Derudover ser vi gerne, at du har stærke kommunikative kompetencer inden for både tekstmæssig- og visuel kommunikation.

Vi forventer, at du giver den mindst lige så meget gas som alle andre i teamet hos Håndværker.dk, og du elsker at være en del af en dynamisk arbejdsplads med en unik kultur – både professionelt og socialt.

Du er på hjemmebane i:

  • Projektledelse
  • Koordinator erfaring
  • Social media marketing
  • Du forstår begreberne SEO og content marketing
  • Mailchimp
  • Photoshop, Illustrator, InDesign
  • Skriver dansk fejlfrit
  • Er struktureret og kan lide at planlægge
  • Marketing automation

Lidt om dig:

  • Datadrevet
  • Du er er mere omstillingsskabende end omstillingsparat
  • Du er positiv og sætter pris på et godt samarbejde med dine kollegaer
  • Eksperimenterende, analytisk og målrettet
  • Get-shit-done-attitude
  • Måske har du endda arbejdet i en anden digital B2B virksomhed
  • Måske du har ambitioner om at udvikle dig og skabe en karriere hos os i marketing
  • Vores arbejdstid er fra kl.08:00-16:00 - men for dig er det vigtigere at løse opgaven end at kigge på uret for, hvornår du skal hjem.
  • Du er ikke bange for at tage fat og for at fejle

Håndværker.dk tilbyder til gengæld:  

  • At du bliver en del af et ambitiøst og humorfyldt marketingteam bestående af 5 i forvejen - 6 med dig.
  • Håndværker.dk er en 100 % datadrevet og digital virksomhed, som har al den data en marketingkoordinator kunne drømme om
  • Håndværker.dk er et fantastisk sted at være, hvor vi holder mange sociale arrangementer, og sammenholdet er stort
  • Du tilbydes masser af ansvar og ikke mindst frihed under ansvar, men vi ser også  gerne, at du trives med hurtige retningsskift fra ledelsen af, da det er en naturlig del af det at være en digital virksomhed og som det kræves, hvis man vil være markedsleder, som vi er :)
  • Der træffes hurtige beslutninger, og der er ikke mange godkendelseslag
  • Mulighed for at komme med i vores frokostordning
  • Løn efter kvalifikationer
  • Et spændende job med mulighed for at gøre karriere i virksomheden
  • Ansættelsesperioden er fra hurtigst muligt, til og med marts 2023, med mulig fastansættelse i projektlederstilling da virksomheden vokser.

Om os

Håndværker.dk blev lanceret i 2008, og i dag har vi over 30 ansatte på vores kontor i København. Håndværker.dk er en gratis, inspirerende håndværker-søgemaskine, der let giver dig et overblik over de mere end 30.000 håndværkere, vi har samlet i databasen, og er dermed landets største håndværker-søgeportal.

I håndværker.dk brænder vi for det, vi laver, og vi glæder os til sammen med dig at fortsætte den gode udvikling. Vi er ambitiøse, ihærdige og vigtigst af alt, så arbejder vi tæt sammen på tværs af faggrupper og teams. Vi tror på medarbejdere før kunder og business. Vi har en uformel tone og fokus på en demokratisk personalestruktur, hvor alles idéer værdsættes og lyttes til. Det mærkes i det daglige gennem et godt sammenhold og et arbejdsmiljø i høj kvalitet.

Vi er en virksomhed i konstant udvikling, vi arbejder agilt og der er ikke langt fra den gode idé til eksekvering.

Du vil referere til Marketing- og Kommerciel Direktør, Thorsten Olsen, og blive en del af et marketingteam på 6 personer af højeste faglighed.

Ansøgning og spørgsmål

Stillingen er med tiltrædelse d. 1. Maj 2022, men gerne før. Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette. Du bedes sende din ansøgning samt CV til undertegnede på tho@haandvaerker.dk

Vil du vide mere om stillingen, så skriv eller ring gerne til mig.

Thorsten Olsen
Marketing- og Kommerciel Direktør 
Tlf. 27 78 10 18 
tho@haandvaerker.dk
https://www.linkedin.com/in/thorsten-olsen/
Håndværker.dk - “det perfekte match”

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}