Vejledning - sådan starter du en virksomhed
1. Vælg hvilken type virksomhed du vil starte
Der er mange virksomhedsformer at vælge imellem, når man gerne vil starte som selvstændig. Forskellene består primært i spørgsmål om ansvar, ejerskab og formelle krav fra staten.
Disse er de mest anvendte former for virksomheder:
- Enkeltmandsvirksomhed: En enkeltmandsvirksomhed er ikke en virksomhed, hvor der kun arbejder 1 person, men i stedet en virksomhed, der kun er ejet af 1 person. Når du starter en enkeltmandsvirksomhed, så betyder det, at du selv får hele udbyttet af overskuddet, men også at du selv hæfter, hvis virksomheden går nedenom og hjem. Enkeltmandsvirksomheder kan senere ændres til en anden type virksomhed, hvis dette bliver relevant.
- Interessentselskab (I/S): Et interessentselskab er også personligt ejet, men her er der flere ejere af virksomheden. Denne virksomhedsform kan være relevant, hvis du gerne vil starte en virksomhed med en samarbejdspartner. Et firma kan også fungere som en af ejerne af et interessentselskab. Alle ejerne hæfter her også personligt for virksomheden - også gensidigt. Det er derfor vigtigt at vælge pålidelige samarbejdspartnere.
- Iværksætterselskab (IVS): For at du kan registrere denne slags selskab hos Erhvervsstyrelsen, så er det nødvendigt, at du har et kapitalindskud i forvejen (mindst 1 kr.). Du kan både selv eje virksomheden og eje den sammen med andre, men uanset ejerforholdet, så er det selskabet, der ejer formuen i virksomheden, og ikke dig eller dine samarbejdspartnere. Til gengæld hæfter du ikke personligt for gælden, hvis din virksomhed går under. Virksomheden vil være reguleret af selskabsloven, og der skal derfor bl.a. udarbejdes og indsendes årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
- Aktieselskab (A/S): Kaldes også et kapitalselskab. For at starte et aktieselskab skal der være et kapitalindskud med en værdi på mindst 500.000 kr. Ved denne selskabsform risikerer man kun det, som man skyder ind i selskabet - man kan altså ikke holdes personligt økonomisk ansvarlig, hvis selskabet går under. Til gengæld er der strammere regler om, hvordan regnskaberne skal udformes, og hvilken form for ledelse virksomheden skal have.
- Anpartsselskab (ApS): Et anpartsselskab kræver ligesom et aktieselskab et kapitalindskud - i dette tilfælde dog kun med en værdi på 50.000 kr. Et anpartsselskab har også løsere krav til ledelsens sammensætning, men ligesom aktieselskaber skal anpartsselskaber også aflægge årsrapport. Anpartsselskaber kan stiftes af enkeltpersoner eller af virksomheder. Det er her ikke stifterne, der ejer virksomhedens formue, men de hæfter heller ikke selv personligt for eventuelle tab.
Er du i tvivl om, hvilken virksomhedsform du skal vælge, så få gerne iværksætterhjælp fra en revisor, som kan vejlede dig om de bedste løsninger.
2. Lav en forretningsplan
Skal du låne penge til at starte din virksomhed, så vil dine kreditorer (eksempelvis banken) typisk gerne kende din plan for virksomheden fuldt ud. Det samme er gældende, hvis du vil overbevise en anden om at starte virksomheden sammen med dig.
I forretningsplanen beskriver du kerneelementerne i din plan for virksomheden, eksempelvis hvor stor startkapitalen er, hvilket produkt eller ydelse du vil sælge, hvilken type kunder du sigter efter, hvordan du vil sælge og markedsføre dit produkt eller din service mm.
Forretningsplanen er under alle omstændigheder et nyttigt redskab, da den tvinger dig til at tage stilling til vigtige spørgsmål og kan hjælpe dig med at holde et skarpt fokus på dine mål.
3. Udarbejd et budget
Når du laver et udkast til et budget, så skal du i grove træk skrive alle de beløb ned, som du forventer at der skal betales i forbindelse med driften. Det kan eksempelvis være husleje, el, varme, diverse indkøb, leverancer og lignende. På den måde har du overblik over, hvor meget du skal sælge for at kunne betale alle regninger og stadig få overskud.
Har du ikke erfaring med budgetter, så er det en god idé at få hjælp fra en revisor. Det er ikke sjovt lige pludseligt at finde ud af, at man mangler penge til en udgift, som man ikke havde set komme.
4. Få styr på tilladelserne
Nogle erhverv indebærer, at man skal søge visse tilladelser og bevillinger fra kommunen, styrelser eller politiet.
Vil du eksempelvis gerne starte en café, hvor der både sælges mad og alkohol, skal du både søge tilladelse hos fødevarestyrelsen og ansøge om en alkoholbevilling hos politiet. Vil du starte et taxafirma, skal der søges om taxabevilling hos kommunen, og skal du starte din egen ejendomsmæglervirksomhed, så skal du søge om optagelse i ejendomsmæglerregistret på virk.dk.
Du kan se om din virksomhed kræver tilladelser på statsvaekst.virk.dk.
5. Registrer din virksomhed og få et CVR-nummer
Alle erhversdrivende virksomheder i Danmark skal registreres på virk.dk og have en digital postkasse.
Hvis din omsætning (ikke dit overskud) forventes at være på mere end 50.000 kr., så skal virksomheden desuden have et CVR-nummer - altså momsregistreres. Sådan gør du:
- Log ind på virk.dk med dit personlige NemID.
- Vælg dit firmas navn - dette skal være unikt i Danmark.
- Vælg din selskabsform og din branchekode, som du kan finde en oversigt over på virk.dk/branchekode (det er vigtigt at finde den branchekode, der passer specifikt til din virksomhed).
- Udfyld registreringen efter vejledningen, som du finder på Virk.dk.
- Efter en sagsbehandling vil dit firma nu være registreret.
Hjælp til at starte virksomhed fra en revisor
Vil du være sikker på at vælge den rette virksomhedsform, at udfylde alle formularer korrekt og at udarbejde et budget, der ikke er til at skyde igennem, så kan det være en god idé at få iværksætterhjælp fra en revisor.
