1. Forside »
  2. Anbefalinger på håndværker.dk »

Anbefalinger på Håndværker.dk

Det stærke ved Håndværker.dk er, at det er forbrugere, med egne erfaringer efter udførelsen af et håndværksmæssigt arbejde, der anbefaler håndværkere til andre forbrugere. Derfor arbejder vi konstant på at skabe størst mulig gennemsigtighed og brugervenlighed, så forbrugerne trygt og nemt kan finde den helt rigtige håndværker. Følgende er en beskrivelse af, hvordan vi generelt håndterer anbefalinger. Oplever du snyd, eller har du konstruktiv feedback, hører vi gerne fra dig.

Hvilke anbefalinger bliver vist?

Vi udvikler hele tiden Håndværker.dk, og der kommer hele tiden nye håndværkere til. Derfor er der håndværkere, som ikke findes på siden endnu, men vi opretter hele tiden – og gerne – nye håndværksfirmaer. Vores mål er, at alle håndværkere skal være synlige og kan anbefales af forbrugere på Håndværker.dk. Både gode og dårlige anbefalinger af udført arbejde vil blive vist. Vi viser de nyeste anbefalinger først og regner gennemsnitlige værdier ud på baggrund af samtlige anbefalinger, som den enkelte håndværker har fået. Er en håndværker nævnt ved personnavn i en anbefaling, og han ikke ønsker dette, forbeholder vi os retten til at ændre det til firmanavnet.

Hvornår vises min anbefaling?

Du kan forvente, at din anbefaling bliver offentliggjort, så snart du har verificeret med enten SMS, Facebook eller e-mail. Den anbefalede håndværker har mulighed for at skrive ét enkelt svar til anbefalingen. Det er et bevidst valg, at forbrugeren ikke kan svare herpå. Det er for at undgå en lang samtaletråd. Begge parter har dog mulighed for til hver en tid at redigere deres anbefaling/svar ved at logge ind på Håndværker.dk.

Hvordan undgår vi snyd?

For at undgå falske anbefalinger eller misbrug af personlige oplysninger,  skal alle der laver en anbefaling, bekræfte deres identitet. Dette kan gøres ved at verificere personlige oplysninger via SMS, e-mail eller Facebook. Hvis kommentaren i en anbefaling tydeligt viser, at der ikke er tale om udført arbejde, fjerner vi anbefalingen. Er der tale om en verserende juridisk tvist i en sag mellem bygherre og håndværker, vil anbefalingen midlertidigt blive fjernet, mens sagen kører. Håndværker.dk beslutter ud fra den enkelte sag, om anbefalingen skal vises eller ej. Derudover foretager Håndværker.dk løbende stikprøver, hvor vi beder om dokumentation for, at et stykke arbejde rent faktisk er blevet udført. Dokumentationen kan fx være en betalt faktura, billedmateriale eller en korrespondance mellem håndværkeren og kunden, som tydeligt viser, at der er tale om udført arbejde. I sjældne tilfælde kan Håndværker.dk verificere en anbefaling gennem mundtlig korrespondance med bygherren, hvis vi vurderer, at det er tilstrækkeligt. Stikprøverne foretages for at sikre forbrugerne bedst muligt. Endelig tjekker Håndværker.dk altid brugervurderinger, hvis der er mistanke om snyd.

Rettigheder

Håndværker.dk ejer rettighederne til en anbefaling, når brugeren har afgivet den til Håndværker.dk. Det betyder, at Håndværker.dk kan benytte den i sammenhænge, der giver mening for Håndværker.dk – f.eks. på sociale medier, i nyhedsbreve eller i markedsføringsmateriale. Se også vores afsnit om ”Rettigheder til tjenesten og indhold på sitet” i vores gængse Politikker og betingelser.

Anbefalinger af brugere

Håndværker.dk er en tosidet tjeneste, hvor brugerne via bedømmelser og anbefalinger kan finde den rigtige håndværker, ligesom håndværkerne tilknyttet tjenesten kan, se hvilken erfaring øvrige håndværkere har haft med brugerne.

For at håndværkere tilknyttet tjenesten kan danne sig et indtryk af brugerne, vil der derfor være en bedømmelse- og anbefalingsside tilknyttet brugerens profil, hvor håndværkere har mulighed for at dele deres erfaringer med brugeren. Formålet med ratingen er, at håndværkere skal kunne se andre håndværkeres rating af en bruger og derved kunne vurdere, om de vil arbejde for brugeren, eller om der skal tages specielle forbehold som betalingsgaranti mv.

Det er alene håndværkere, der er medlem af platformen, der har adgang til at se en brugers rating, og alene håndværkeren, der konkret har udført arbejde for brugeren, der kan foretage en rating af brugeren.

Bedømmelses- og anbefalingssiden vil være tilgængelig for andre håndværkere tilknyttet tjenesten, ligesom det vil være muligt for brugeren at se, hvilke bedømmelser og anbefalinger, der er tilknyttet deres egen brugerprofil. Både gode og dårlige erfaringer med brugeren vil blive vist. Vi viser de nyeste anbefalinger først og regner gennemsnitlige værdier ud på baggrund af samtlige anbefalinger, som den enkelte bruger har fået. Bedømmelser og anbefalinger af brugeren vil være tilknyttet brugerprofilen og de stamdata, som brugerprofilen er baseret på, herunder navn, adresse, telefonnummer og e-mail.

Håndværkeren skal kunne rate brugeren under tilbudsfasen samt efter udførelsesfasen, og hver rating kan være opdelt i kategorier, eksempelvis samarbejde, betalingsvilje mv.

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}