En klimarenovering foregår ved at forbedre boligens klimaskærm eller varmesystemer – eller begge dele. I denne artikel stiller vi skarpt på boligens klimaskærm og klæder dig på til at tage dialogen med håndværkeren – både om selve renoveringen, og om hvordan du samtidigt får et sundt indeklima.
Klimaskærmen er boligens vind- og vandtætte overtøj
En klimaskærm er alt det, der adskiller boligens indre fra det udendørs; dvs. ydervægge, tag, terrændæk, døre og vinduer. På den mere uofficielle liste over husets klimaskærm-dele er udhæng på taget samt eventuelle træer og bevoksninger omkring huset, som kan give både skygge og læ.
Klimaskærmen er med andre ord husets vind-, vand- og kuldeafvisende overtøj, der med det rette design også kan beskytte boligen mod indtrængning af stærk varme og sollys.
En god bolig kan holde en konstant temperatur på omkring 20 grader. Det er dog lettere sagt end gjort i lyset af de mange bygninger af ældre dato og et klima med både kulde, fugt og i stigende grad også ekstremregn, varme somre og hedebølger.
Først og fremmest skal boligen klædes på til at holde på varmen, dvs. isolering eller efterisolering af vægge. Samtidig er det en god idé at gennemgå vinduer og døre. For kold luft vejer mere end varm luft, og når den indvendige luft ved kolde og utætte vægge, vinduer og døre bliver afkølet, så falder den nedad. Luften bliver sat i bevægelse, og det kan opleves som træk – også kaldet kuldenedfald.
Varmen stiger til gengæld opad, derfor er et velisoleret loft også en vigtig del af din boligs klimaskærm. Ligesom eventuelle utætheder i taget udbedres, så der ikke opstår fugt og dermed gode kår for skimmelsvamp inde i boligen.
Få styr fugtbalance og dugpunkt
Advarsel: nu bliver det ekstra nørdet, men inden du går i gang med at energiforbedre din boligs klimaskærm, er det nødvendigt at få styr på boligens kommende fugtbalance og dugpunkt. For når man fx isolerer eller efterisolerer, bliver luften i boligen varmere. Varm luft indeholder mere fugt end kold luft. Man flytter dermed dugpunktet, som er det sted i en konstruktion, hvor varm og kold luft mødes og kan danne fugt. Fugt som i værste fald kan ophobe sig inde i konstruktionen. Og fugt får ofte følgeskab af mug, råd og sundhedsskadelig skimmelsvamp, der med god grund kan give enhver husejer panderynker.
Udregning af fugtbalancen i hver enkelt bolig er i det hele taget lidt af en videnskab og kræver professionel rådgivning fra specialister i termisk indeklima og fugtpåvirkning. Derfor bør du – inden du går i gang med klimarenoveringen – alliere dig med en rådgivende ingeniør, klimahåndværker eller anden rådgiver med speciale i netop det emne. På den måde sikrer du, at de enkelte dele af klimaskærmen harmonerer og fungerer i en samlet løsning, der gør din bolig sund og behagelig at opholde sig i.
Hold øje med din dampspærre
En dampspærre er med til at forhindre, at fugtig rumluft trænger ind igennem bygningsdele, ligesom den er med til at reducere uønsket træk og dermed også uønsket varmetab. Krav i bygningsreglementet om mindre varmetab fra boliger gør en dampspærre nødvendig ved størstedelen af alle energirenoveringsprojekter. Hvis den bliver beskadiget under renoveringen eller får en skade fra en skrue eller boremaskine, der går igennem indervæggen, når du fx skal hænge billeder eller hylder op, kan den dog gøre mere skade end gavn. Derfor skal du og projektets forskellige håndværkere altid have skarpt øje på netop dampspærre.
Slip varmen ud
Når du har fået en varm og tæt bolig, så skal du også huske, at energiforbedringerne samtidigt forhindrer varmen i at slippe ud. Derfor skal du sørge for, at boligen på daglig basis bliver ventileret godt. For med højere temperatur er luftfugtigheden også højere, samtidig med, at det pludselig er blevet svært for al den fugt, som bliver afgivet fra bl.a. mennesker, dyr, madlavning og tørring af tøj at slippe ud. Derfor skal du have en plan for at få ventileret rummene og udskiftet luften, så du hele tiden får frisk luft udefra ind i boligen. Luft ud hver morgen og aften og sørg for gennemtræk. Du kan også vælge et mekanisk udluftningssystem.
Design den bedste klimaskærm til din bolig
Vi opholder os i gennemsnit i vores bolig 16 timer i døgnet, og det er ikke blot indeklimaet, men også komforten i boligen, der påvirker vores trivsel.
Ifølge en undersøgelse, som NIRAS har udført på vegne af Energistyrelsen, så oplever flertallet af de husstande, som har forbedret deres boligs energistandard, at temperaturen i huset blev bedre efter en energirenovering end før. Næsten en tredjedel oplevede endvidere, at de sjældnere undgik nogle af boligens rum på grund af temperaturen dvs. energirenovering giver flere brugbare kvadratmeter fordi man slipper for kulde, træk og kuldenedfald.
Undersøgelsen fra NIRAS viser også, at kvaliteten af døre og vinduer er det, der ubetinget har den største effekt på husejernes komfort efter en klimarenovering.
Døre og vinduer er med andre ord vigtige redskaber til dagligdags komfort efter en klimarenovering og bør tænkes ind i det overordnede design af din klimaskærm. Hvilke behov har boligens beboere, hvad er jeres idealtemperatur, hvilke former for luftudskiftning trives I bedst med og har I særlige ønsker til reduktion af støj og mere dagslys?
Dagslys påvirker fx vores trivsel positivt – men samtidigt er det træls at skulle sidde med solbriller ved middagsbordet pga. stærkt sollys om sommeren. Inden du skifter vinduer, bør du derfor gøre dig klart, hvad du har brug for. Vinduesglas findes med et væld af forskellige egenskaber såsom lydisolering, høj mekanisk styrke, brandsikring og forskellige former for solfilter der skærmer imod stærk sol og varmeindfald. Tal med din håndværker om hvilke egenskaber, der skal til for at designe den perfekte klimaskærm, inkl. døre og vinduer, til netop din bolig.
Undgå luftforurening i boligen
Når du klimarenoverer bør du også tænke på, at indeklimaet i din bolig kan blive forurenet af partikler, der frigøres fra nye byggematerialer og møbler og ny overfladebehandling af vægge, gulve og møbler. Disse partikler kaldes VOC’er (flygtige organiske forbindelser), og mængden af stoffer, der frigøres, stiger når temperaturen i boligen stiger. Nogle VOC’er eller kombinationer af flere kan give lugtgener, irritation med tørhed og rødme i øjnene og irritation med tørhed af slimhinderne i næse og hals.
Derfor er det vigtigt, at du taler med dine håndværkere om at vælge byggematerialer med lav emission og uden forurenende stoffer, der kan påvirke helbredet. Du bør for eksempel vælge en isoleringstype, der ikke indeholder sundhedsskadelige brandhæmmere. Sørg for, at materialerne som minimum har certifikat fra Dansk Indeklimamærkning, som er en frivillig mærkningsordning for produkter og materialer, der bidrager til det gode og sunde indeklima.
Aktører i byggebranchen har også udviklet forskellige løsningsmodeller som fx akustikplader, der aktivt nedbryder formaldehyd emissioner til uskadelige inaktive forbindelser. Formaldehyd findes i en række materialer, typisk i vandbaserede produkter såsom malinger, lim og lakker, og bæres typisk ind i vores bygninger af forskellige træprodukter som krydsfiner, MDF- og spånplader, der benyttes som byggematerialer samt indgår i vores møbler. Spørg din håndværker efter løsninger og teknologier, der bidrager til et godt indeklima.
Læs også om:
- Renover med mindst mulig CO2- og klimabelastning – læs hvordan du vælger byggematerialer, der sætter mindst muligt aftryk på klodens ressourcer i hele bygningens levetid (EPD’er og andre mærkningsordninger).
- Lyd og lys / akustik, støj og lysforhold – hvordan påvirker det helbred og trivsel?
- Skimmel og fugt – hvad gør du? Evt. interview med en skimmelekspert/håndværker der er bruger af Håndværker.dk (+ evt. om indvendig renovering).
Huskeliste over emner, du skal afklare med en håndværker eller specialist i fugtforhold, inden du går i gang:
- Få en professionel rådgiver i termisk indeklima og fugtpåvirkning til at udregne dugpunktet og fugtbalancen i bygningen, før du går i gang med at isolere eller efterisolere. På den måde sikrer du, at de enkelte dele af klimaskærmen harmonerer og fungerer i en samlet løsning, der gør din bolig sund og behagelig at opholde sig i
- Når du isolerer vægge og loft får du som udgangspunkt en højere temperatur, og boligen får sværere ved at afgive varme og fugt. Mennesker, dyr, madlavning, tørring af tøj etc. afgiver fugt, og det er vigtigt, at du hele tiden får frisk luft udefra ind i din bolig. Enten via udluftning eller et mekanisk udluftningssystem.
- En dampspærre er med til at forhindre, at fugtig rumluft trænger ind igennem bygningsdele og tagkonstruktionen, ligesom den er med til at reducere uønsket træk og dermed også mindske varmetabet. Men hvis dampspærren bliver beskadiget under eller efter renoveringen, kan den gøre mere skade end gavn. Derfor skal du og projektets forskellige håndværkere altid have skarpt øje på netop dampspærre.
- Døre og vinduer er vigtige komponenter til at øge komforten i boligen i forbindelse med energirenovering og skal derfor tænkes ind i den samlede løsning. Tal med en rådgiver om hvilke behov døre og vinduer skal opfylde, inden du går i gang med klimarenoveringen. Hvilke behov har boligens beboere, hvad er jeres idealtemperatur, hvilke former for luftudskiftning trives I bedst med, og har I særlige ønsker til reduktion af støj eller mere dagslys?
- Tal med dine håndværkere om at vælge byggematerialer med lav emission og uden forurenende stoffer, der kan påvirke helbredet. Du bør for eksempel vælge en isoleringstype, der ikke indeholder sundhedsskadelige brandhæmmere. Sørg for, at materialerne som minimum har certifikat fra Dansk Indeklimamærkning, som er en frivillig mærkningsordning for produkter og materialer, der bidrager til det gode og sunde indeklima.
