Nye vinduer og døreVelkommen til håndværker.dk’s guide om vinduer og døre. Her er en række gode råd samt inspiration og priseksempler til dig, der overvejer at udskifte eller renovere dine vinduer.
Rie HagelbergHåndværker.dk
Håndværker.dk
Nye vinduer kan være penge i lommen
Renovering og udskiftning af døre eller vinduer vil kunne ses på varmeregningen. Hvor meget du kan spare, afhænger selvfølgelig af, i hvor dårlig stand dine oprindelige vinduer og døre var. Besparelsen på varmeudgifterne er blot én gevinst. En anden fordel er, at en forbedret varmeøkonomi styrker din boligs salgsværdi. Glem heller ikke komforten i huset. Træk og kulde fra vinduer og døre er ikke rart. Når du får styr på utæthederne, forøger du komforten betragteligt.
Nye døre og vinduer? Eller renovere de gamle?
Det er dyrt at udskifte vinduer og døre, og tilbagebetalingstiden er ofte lang. Men måske behøver du ikke at skifte hele vinduet eller døren. Hvis du har et ældre hus, skal man engang imellem gøre lidt ekstra for at bevare de oprindelige vinduer og døre. Nogle gange har de gamle vinduer detaljer, som giver huset en særlig karaktér. De forsvinder måske, hvis du helt udskifter. Ofte er ældre vinduer og døre af en bedre kvalitet end moderne. Træet kan være fint, og det kan være tilstrækkeligt at udskifte ruderne eller måske supplere med et forsatsvindue.
Tag en fagmand med på råd om nye vinduer og døre
Snak med din lokale tømrer. Han kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan træet i dine vinduer og døre har det. Hvis der er råd, så kan tømreren hjælpe dig med at få et overblik over hvor meget, og om det bedst kan betale sig at udskifte vinduet eller døren helt.
Vigtig for helhedsindtrykket
Det er vigtigt, at vinduer og døre passer æstetisk og proportionelt til dit hus. Arkitekt Morten Dalsgaard anbefaler, at du kigger på husets oprindelige stil, når du vælger nye vinduer og døre. Nogle huse var måske oprindeligt opført med vinduer i mørkt træ. De kan også have haft en særlig inddeling med sprosser. Og så kan det være en god idé at vælge vinduer i samme stil.
De forskellige typer vinduesglas
Termoruder
Vinduer med mindst to lag af glas, der er placeret i den samme ramme med lidt mellemrum. Dette glastype har været brugt siden 1960’erne.
Energiruder
Kaldes også energitermoruder eller lavenergiruder. Opbygget som termoruder, men det inderste lag glas har en tynd metalbelægning. Solens lys og varme kommer stadig ind, men belægningen forhindrer en del af varmen fra huset i at komme ud. Hulrummet mellem glassene kan endvidere være fyldt med en gasart, der er med til at forbedre isoleringsevnen.
Tre-lags ruder
Her er der selvsagt tre lag glas, og ofte med en gasart mellem glassene. Energimæssigt er de en rigtig god løsning. Inden man investerer i tre-lags ruder, skal man dog være opmærksom på, at de tre lag mindsker lysindfaldet en anelse, og at de også er en anelse mindre gennemsigtige.
Forsatsvinduer
Vindue med to lag vinduer. Yderst med ét eller to lag glas og måske sprosser. Dette vinduer åbner udad. Inderst er forsatsvinduet i en selvstændig ramme, som regel et med ét stort glas, der åbnes indad.
Ekstra funktioner
Alt efter hvilken producent, du vælger, kan du tilkøbe forskellige funktioner som f.eks. ekstra isolering, lyddæmpning og sikringsglas. Producenterne har oftest produkter, hvor disse funktioner er samlet i ét.
Vælg det rigtige materiale
Der er forskellige materialer at vælge imellem, når du skal have nye vinduer og døre. Det handler om, hvilken stil du går efter, og hvor meget tid du vil bruge på at vedligeholde. Her er lidt om de mest brugte materialer til døre og vinduer:
Træ
Her er der træ både yderst og inderst. Træ har en mere levende overflade end f.eks. plast eller aluminium og kræver mere vedligeholdelse. Du skal efterse døre og vinduer af træ ca. én gang om året og male dem ca. hvert femte år – afhængigt af, hvor udsatte er.
Mahogni
Vinduer og døre af mahogni har den flotte og klassiske rødbrune nuance, som kendetegner denne træsort. Produkterne er ofte behandlet med olie fra fabrikken, og de skal vedligeholdes med olie, når træet begynder at blive gråt. Det skal du gøre hvert eller hvert andet år.
Træ/alu
En kombination med træ på indersiden og aluminium på ydersiden. Det gør dem yderst modstandsdygtige over for vind og vejr – og klassisk flotte at se på indefra. Aluminium skal ikke males, og du slipper dermed med et minimum af vedligehold. Du skal blot vaske dem af med jævne mellemrum og måske smøre i ny og næ.
Plast
Vinduer af plast fremstilles i dag ofte i et UV-bestandigt materiale, så de kan modstå solens stråler. Ligesom aluminium skal plast ikke males, og derfor er det nemt at vedligeholde vinduer af plast. Vinduer og døre af plast er som regel billigere end de andre typer. Som ved træ/alu kan det være nok at smøre og vaske af.
Tjek energimærkningen
Når man taler om energimærkning af vinduer og døre, så taler man om to værdier, U-værdien og G-værdien. U-værdien skal helst være lav, og G-værdien skal helst være høj. For U-værdien gælder det, at jo lavere den er, jo bedre isoleringsevne har ruden. U-værdien beskriver, hvor meget varme der kan slippe ud gennem ruden. G-værdien beskriver rudens evne til at gøre solens stråler til varme inde i huset. Det er jo gratis varme, vi får fra solen. Så jo højere G-værdien er, jo mere varme er ruden i stand til at bringe ind i huset.
Du kan få energitilskud
Vær opmærksom på, at mange energiselskaber yder tilskud, når du vil energiforbedre din bolig. Se på dit energiselskabs hjemmeside eller ring til dem. Du skal huske, at du skal søge om tilskuddet, inden du går i gang med at udskifte vinduer og døre.
Tjek din forsikring
Du bør tjekke din forsikringspolice eller tale med dit forsikringsselskab, hvis der er råd og svamp i dine vinduer og døre. Det kan være, at du har en forsikring, der dækker. Det kan også have positiv betydning for din police, hvis du udskifter husets vinduer og døre til nye, så giv dit forsikringsselskab besked om dette.
Husk bygningsreglementet
Hvis du helt udskifter vinduer og døre, skal de leve op til bygningsreglementets energikrav. Det gør de, hvis de er i energiklasse A eller B. Køber du vinduerne gennem din tømrer, så tal med ham om det.
Velkommen til håndværker.dk’s guide om vinduer og døre. Her er en række gode råd samt inspiration og priseksempler til dig, der overvejer at udskifte eller renovere dine vinduer.
Rie HagelbergSkribent hos Håndværker.dk
Udgivet19. august 2019
Opdateret26. marts 2021
Fjern som favorit
Gem som favorit
Nye vinduer kan være penge i lommen
Renovering og udskiftning af døre eller vinduer vil kunne ses på varmeregningen. Hvor meget du kan spare, afhænger selvfølgelig af, i hvor dårlig stand dine oprindelige vinduer og døre var. Besparelsen på varmeudgifterne er blot én gevinst. En anden fordel er, at en forbedret varmeøkonomi styrker din boligs salgsværdi. Glem heller ikke komforten i huset. Træk og kulde fra vinduer og døre er ikke rart. Når du får styr på utæthederne, forøger du komforten betragteligt.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Nye døre og vinduer? Eller renovere de gamle?
Det er dyrt at udskifte vinduer og døre, og tilbagebetalingstiden er ofte lang. Men måske behøver du ikke at skifte hele vinduet eller døren. Hvis du har et ældre hus, skal man engang imellem gøre lidt ekstra for at bevare de oprindelige vinduer og døre. Nogle gange har de gamle vinduer detaljer, som giver huset en særlig karaktér. De forsvinder måske, hvis du helt udskifter. Ofte er ældre vinduer og døre af en bedre kvalitet end moderne. Træet kan være fint, og det kan være tilstrækkeligt at udskifte ruderne eller måske supplere med et forsatsvindue.
Tag en fagmand med på råd om nye vinduer og døre
Snak med din lokale tømrer. Han kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan træet i dine vinduer og døre har det. Hvis der er råd, så kan tømreren hjælpe dig med at få et overblik over hvor meget, og om det bedst kan betale sig at udskifte vinduet eller døren helt.
Vigtig for helhedsindtrykket
Det er vigtigt, at vinduer og døre passer æstetisk og proportionelt til dit hus. Arkitekt Morten Dalsgaard anbefaler, at du kigger på husets oprindelige stil, når du vælger nye vinduer og døre. Nogle huse var måske oprindeligt opført med vinduer i mørkt træ. De kan også have haft en særlig inddeling med sprosser. Og så kan det være en god idé at vælge vinduer i samme stil.
14 nye 2-lags energivenlige vinduer fra Rationel samt ny dør. Varighed: 4 dage Pris: 95.000 kr.
Kan jeg selv udskifte vinduer og døre?
Nej, det kan vi ikke anbefale, med mindre du selv er håndværker. Ellers skal du få din lokale tømrermester til det. Det er et stort og krævende arbejde, og det er vigtigt, at det bliver gjort rigtigt. Der findes tømrermestre, der er særligt certificerede via forskellige producenter, og som derfor har et ekstra godt produktkendskab. Find din håndværker her På håndværker.dk kan du nemt finde en tømrermester i dit område, der kan løse din opgave. Brug vores søgefunktion herunder og se billeder af lokale tømrerfirmaers projekter, og læs, hvad deres kunder synes om håndværkernes arbejde.
De forskellige typer vinduesglas
Termoruder
Vinduer med mindst to lag af glas, der er placeret i den samme ramme med lidt mellemrum. Dette glastype har været brugt siden 1960’erne.
Energiruder
Kaldes også energitermoruder eller lavenergiruder. Opbygget som termoruder, men det inderste lag glas har en tynd metalbelægning. Solens lys og varme kommer stadig ind, men belægningen forhindrer en del af varmen fra huset i at komme ud. Hulrummet mellem glassene kan endvidere være fyldt med en gasart, der er med til at forbedre isoleringsevnen.
Tre-lags ruder
Her er der selvsagt tre lag glas, og ofte med en gasart mellem glassene. Energimæssigt er de en rigtig god løsning. Inden man investerer i tre-lags ruder, skal man dog være opmærksom på, at de tre lag mindsker lysindfaldet en anelse, og at de også er en anelse mindre gennemsigtige.
Forsatsvinduer
Vindue med to lag vinduer. Yderst med ét eller to lag glas og måske sprosser. Dette vinduer åbner udad. Inderst er forsatsvinduet i en selvstændig ramme, som regel et med ét stort glas, der åbnes indad.
Ekstra funktioner
Alt efter hvilken producent, du vælger, kan du tilkøbe forskellige funktioner som f.eks. ekstra isolering, lyddæmpning og sikringsglas. Producenterne har oftest produkter, hvor disse funktioner er samlet i ét.
Her er det vigtigt, at du tænker i helheder. Hvis du vil modernisere dit hus, så skal du både fokusere på vinduer, døre og tag, så du får skabt et samlet indtryk.
Morten Dasgaard
Arkitekt fra M4 Arkitekter
Hvis der er meget råd i træværket, kan det som regel ikke betale sig at renovere. Omvendt, hvis træet er sundt, så kan det godt betale sig kun at skifte de gamle termoruder ud med nye. Men regn godt efter – for ofte er udgiften til nye vinduer ikke meget højere end det, det vil koste at renovere.
Stephen Høyer
Høyer Byg A/S