Hvordan skaber du det gode indeklima?
Der er ikke nogen nem opskrift på, hvad et sundt indeklima indeholder, da det også afhænger af personlige præferencer. Når vi vil skabe et rart indeklima for os selv, kan der være mange forskellige faktorer, som spiller ind. Det kan for eksempel handle om luftkvaliteten, støjniveauet, belysningen eller temperaturen i rummet. Samtidig kan det være enormt individuelt, hvad vi hver især opfatter som det gode indeklima, da vi alle har forskellige præferencer og behov.
Hvorfor er det vigtigt?
Indeklimaet på arbejdspladsen, hjemmekontoret eller i klasselokalet har stor indflydelse på vores produktivitet og velbefindende, og et dårligt indeklima kan resultere i træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, svimmelhed, kvalme og hyppige forkølelser.
Hvilke forhold er der tale om?
Når du skal skabe det gode indeklima, skal du have følgende elementer for øje:
- Luftkvalitet
- Belysning
- Støj og akustik
- Rummets temperatur
Alle forhold spiller ind i det større indtryk af rummet. Derfor skal der tages højde for alle de nævnte forhold.
Hvordan sørger du for god luftkvalitet?
For at skabe god luftkvalitet er det vigtigt at lufte ud flere gange på en arbejdsdag, så man mindsker risikoen for at sprede smitsomme bakterier, som kan give influenza eller diarre i sidste ende. Ved hyppig udluftning kommer luften i bevægelse og udskiftes med frisk og renere luft. Desværre oplever mange danske skoler en dårlig luftkvalitet på grund af gamle bygninger med manglende ventilation.
Udluftning efter søvn eller spisning
Særligt når du vågner om morgenen, kan det være en rigtig god ide at lufte ud med det samme. Det kan også være efter frokostpausen på arbejde, så der bliver luftet ud, efter lokalet er blevet fyldt med gasser og lugte fra maden. Man skal dog sørge for ikke at skabe uhensigtsmæssig ventilation og udluftning, da det kan skabe trækgener.
Samtidig er hygiejnen altafgørende. Jo værre hygiejnen er i bygningen, desto flere skadelige stoffer og partikler vil der flyve rundt i luften, hvilket medfører ringere luftkvalitet. For eksempel kan meget støv i et lokale skabe ubehag og irritation i luftvejene.
Mere dagslys
Lokalets belysning er en vigtig del af den samlede oplevelse af indeklimaet. Det har stor betydning for vores koncentrationsevne, og derfor kan forkert belysning forårsage koncentrationsbesvær, træthed og hovedpine. Det kan komme af enten for lidt lys, for meget eller flimrende lys. For lidt lys gør os trætte, og for meget kunstigt lys kan virke voldsomt og ubehageligt i længden.
For at skabe en balance må vi oftest ty til en blanding af både dagslys og kunstigt lys alt efter rummets størrelse, og hvilken årstid vi befinder os i. Lyset har stor indvirkning på vores humør og mentale helbred.
Generelt er dagslys dog klart det mest hensigtmæssige. Ifølge eksperter bliver mere aktive i klasselokaler og kontorer med større vinduer, som lukker meget lys ind, og lyset støtter også vores indlæring. Lyset har en positiv effekt på vores humør. Det skærper nogle centrale kognitive funktioner hos os og øger vores reaktionstid, så vi tænker hurtigere og husker bedre.
Til tider er mængden af dagslys dog ikke tilstrækkeligt - særligt i vinterhalvåret. Derfor kan den korrekte mængde og brug af kunstigt lys komplementere godt afhængigt af rummets størrelse og farver på vægge, gulve og lofte.
Vær opmærksom på støjniveauet
Selvom det ofte er et overset element, så har støjniveauet og akustikken i en bygning også stor betydning for vores velvære. Støj og dårlig akustik kan virke forstyrrende og nedsætte vores koncentrationsevne. Det afhænger af rummets størrelse og form - og så spiller ting som mennesketæthed og radio- og musikvaner på arbejdspladsen naturligvis også ind.
Som løsning på støjproblemer kan man installere lyddæmpere og svingningsdæmpere. Samtidig kan man forsøge at ændre på vaner iblandt kollegaer eller klassekammerater, hvis det er dér, støjproblemet ligger. Det kan for eksempel være at indføre retningslinjer angående lydniveauet for kollegasnak eller maksimal lydstyrke, hvis der bliver spillet musik, radio eller kører tv i baggrunden.
Pas på for høje temperaturer
Når det kommer til temperatur, har vi ofte forskellige præferencer for, hvor koldt eller varmt et lokale skal være. Indetemperatur har dog en stor indflydelse på vores velbefindende og produktivitet. Særligt for høje indetemperaturer kan give hovedpine og koncentrationsbesvær og i nogle tilfælde endda forværre gener, som skyldes andre faktorer som for eksempel dårlig luftkvalitet.
Hvor varmt skal det være?
Den mest optimale indetemperatur ligger mellem 20-23 grader. Hvis rummet er varmere, vil det muligvis skabe en følelse af rummet som indelukket og give gener som hovedpine og koncentrationsbesvær. Dog vil du i rum koldere end de 18-20 grader risikere at blive forkølet. Samtidig vil der være større sandsynlighed for, at der kommer skimmelsvamp, da det skaber fugt.
Hvad gør man med uenigheder omkring indetemperaturen?
Mange af os har forskellige præferencer, når det kommer til temperaturer. For at komme et sådant problem til livs, skal man være opmærksom på forskellige forhold. Det kan være aktivitetsniveauet på en arbejdsplads. På for eksempel kontorer, hvor de ansatte generelt sidder meget stille, kan der være behov for en højere indetemperatur, hvorimod jobs med mere bevægelse skal have lavere indetemperaturer for, at de ansatte ikke får det for varmt. Det kan også være en kulturændring angående dresscode på en arbejdsplads, hvor man i højere grad kunne tilpasse uniformer efter årstiden.
