Derfor kommer der her en kort guide til de fordele og ulemper, der er ved tapet og maling. Ud fra de forskellige fordele og ulemper skal du blot vælge den løsning, der giver mest mening for dig og dit hjem. Og synes alt uoverskueligt, kan du heldigvis altid få hjælp af en dygtig maler, der har prøvet det hele før.
Maling er den foretrukne metode til nye vægge
Der er ingen tvivl om, at de fleste vælger maling som løsning, når væggene skal fornyes. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er et nemmere valg end tapetsering. Det virker umiddelbart nemt at male en væg, men malerarbejder kræver en del forarbejde. Og forarbejdet kan tage længere tid, end man lige tror.
Alle møbler, lister og gulve skal dækkes ind, før du overhovedet er klar til at male. Den form for forarbejde kræver tapetsering ikke. Derudover giver malingen begrænsede dekorative muligheder i forhold til tapet - det kigger vi på senere.
Fordelene ved maling er:
- Maling er for det meste billigere end tapet
- En malet væg kan nemt tørres af ved uheld
- Malingen kan nemt males over, hvis du bliver træt af farven
Ulemperne ved maling er:
- Maling kræver et grundigt renset grundlag for et flot resultat
- Maling er en længerevarende proces, da malingen skal tørre længe, før næste lag kan males
- Alle andre flader og møbler skal dækkes sirligt til, inden malingen påbegyndes
Tapet giver flere muligheder, når det kommer til mønstre
Tapet er et alternativ til maling. Tapet klistres på væggen i tilskårne baner, og den proces kan for mange virke afskrækkende. Når valget står mellem maling og tapet, vælger mange derfor maling.
Det behøver dog slet ikke være svært at tapetsere dine vægge. Med tapet kan du få resultater, som maling slet ikke kan efterligne.
Fordelene ved tapet er:
- Der findes uanede mængder af tapet (farver, mønstre og diverse fototapeter)
- Er dine vægge flotte og glatte, vil det ofte tage kortere tid at tapetsere end at male
Ulemperne ved tapet er:
- Det kræver håndelag at sætte tapet op på dine vægge – måske er mønstret avanceret, så hver bane skal passe sammen
- Sætter du det ikke rigtigt op første gang, kan det blive en dyr fornøjelse at købe nye ruller
- Bliver tapetet beskadiget, er det svært at reparere igen
Måske du skulle kombinere?
Som du måske fornemmer, er der ingen lette løsninger, når det kommer til henholdsvis maling og tapetsering. Ønsker du flotte mønstrede tapeter i din stue, skal du ikke lade dig afskrække - du kan sagtens klare det. Ønsker du at gå malervejen, kræver det blot lidt forarbejde for det flotteste resultat.
Kan du ikke beslutte dig, kan du jo med fordel kombinere maling og tapet: Mal eksempelvis tre vægge, og tapetsér en.
Få hjælp fra en professionel maler
Er du stadig på dybt vand, skal du blot kontakte din lokale maler. Han eller hun kan hjælpe dig i mål med de maler- eller tapetprojekter, du gerne vil udføre hjemme.
En maler har prøvet det før, og det er din garanti for et professionelt resultat. Så skal du ikke bekymre dig om forarbejde eller præcision.