5 energiforbedringer til din bolig
Vil du gerne energioptimere din bolig? Men er du i tvivl om, hvor det bedst kan svare sig at sætte ind? Klik her og få vores tips til effektive energiforbedringer. ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. 5 energiforbedringer til din bolig »

5 energiforbedringer til din bolig

Energiforbedringer af din bolig er ikke alene godt for miljøet. Det kan også mærkes på din pengepung. Her i artiklen får du vores bud på de 5 energiforbedringer, der bedst kan betale sig, og som du kan overveje, om du skal føre ud i livet.

1. Tjek din bolig med termografi

Inden du går i gang med at energiforbedre din bolig, er det en god ide at tjekke, hvor varmen slipper ud af din bolig. Til det er termografi en fantastisk løsning. Selvom du sikkert selv har en ide om, hvor skoen trykker, så kan du få syn for sagen ved hjælp af en termografisk undersøgelse.

Har du udstyret i orden, kan du i princippet selv gennemgå dit hus ved hjælp af termografi. Vi vil dog til hver en tid anbefale, at du får en professionel til det. En fagmand kan ikke alene tyde apparatet på den rigtige måde - han kan også rådgive dig om, hvorvidt den enkelte energiforbedring kan svare sig eller ej.

2. Skift til nye vinduer med energiruder

En af de helt store varmesyndere er gamle, utætte vinduer. Det giver sig selv, at det er dyrt at fyre for fuglene, og du kan vinde meget på din varmeregning ved at skifte dine vinduer, eller blot dine ruder, ud med energiruder.

Har dine vinduer 15 år eller mere på bagen? Så vil der med stor sandsynlighed være en del at hente på varmeregningen, hvis du skifter dem ud med nye vinduer, der er udstyret med energiruder. Især hvis der er større vinduespartier et eller flere steder i din bolig.

3. Skil dig af med dit gamle oliefyr

Har du et ældre oliefyr stående ude i bryggerset? Så kan du spare rigtig mange penge ved enten at investere i et nyere fyr, der udnytter gassen eller olien markant bedre, eller ved at gå over til en anden varmekilde. Er der fjernvarme i dit område? Så er det formentlig den billigste løsning, men også en varmepumpe eller et træpillefyr vil reducere omkostningerne til at varme din bolig op.

For ikke også at nævne den gavnlige effekt, det har på miljøet, hvis du kommer et gammelt oliefyr til livs.

4. Få installeret et ventilationsanlæg med varmegenvinding

For at bevare et godt indeklima i din bolig er det nødvendigt, at du lufter ud flere gange om dagen. Tre er det magiske tal, når det kommer til udluftning, og skal du lufte grundigt ud tre gange om dagen, kan du altså ikke undgå, at der flyver en del varme ud af vinduerne. Og det kan koste dig dyrt i længden.

Installerer du et ventilationsanlæg med varmegenvinding, bliver luften i din bolig automatisk skiftet ud. Det er endda så smart indrettet, at den luft, der bliver skiftet ud i din bolig, på sin vis bliver genbrugt til at varme den rene, friske luft op, som bliver sendt ud i din bolig.

På den måde kan du altså lufte ud i dit hus uden at åbne dine vinduer og døre - og uden at lade den dyrt betalte varme fosse ud.

5. Efterisoler dine ydervægge

Bor du i et hus af ældre dato, kan det også være rigtig godt givet ud at efterisolere. Især ydervæggene er relevante at se på, og her skal du have en fagmand på banen. Har dit hus en hulmur, der kan isoleres? Så vil det i langt de fleste tilfælde kunne betale sig at få det gjort. Det er en omgang, der er til at betale sig fra, og det har en stor effekt på dit varmeforbrug.

Du skal dog huske på, at det skal være en professionel, der efterisolerer dine ydervægge. Det er ikke et projekt, du selv kan gå i gang med, hvis ikke du er uddannet inden for området.

Få op til 3 tilbud på din næste byggeopgave

Du får svar indenfor kort tid

Håndværkere i hele landet

Gratis og uforpligtende

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave
Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send