Hvad er Bygnings- og Boligregistret?
BBR blev oprettet i 1977 og er blevet “renoveret” i 2009, hvor systemet er ændret, så der lægges op til, at BBR anvendes oftere og mere detaljeret end før - heriblandt ved lettere adgang gennem digitalisering.
En del af de oplysninger, man indberetter til registret, er lovpligtige, hvor andre er frivillige. De oplysninger, der er registreret om en ejendom i BBR, skal afspejle de faktiske forhold i huset, så registret giver et så retvisende billede af forholdene i din bolig.
Hvem gavner BBR?
På nuværende tidspunkt gavner BBR visse offentlige og private instanser. Det er blandt andet kommunen, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og banker, der anvender BBR til at finde oplysninger om en bolig.
Hvis du eksempelvis skal låne penge i dit hus, kan banken bruge BBR til at beregne, hvor meget du vil være i stand til at låne. Eller hvis du bor i en lejelejlighed og søger om boligstøtte, så bruger kommunen oplysninger fra BBR til at beregne, hvor meget støtte du kan få.
Hvad skal man indberette til BBR?
- Opførelsesår
- Om- og tilbygningsår
- Bebygget areal
- Hvor mange etager har huset
- Det samlede boligareal
- Samlet erhvervsareal
- Areal af udnyttet tagetage
- Areal af udestue
- Tagdækningsmateriale
- Energiforsyning
Indberet det hvis du sløjfer et rum
Beslutter du dig for at lægge to stuer sammen til én stor, så skal du indberette det til BBR, fordi det så betyder, at der ikke er samme antal rum i dit hus som før.
Opfører du en ny tilbygning, så skal det også registreres.
Men hvis du derimod udvider badeværelset og “snupper lidt plads” fra et tilstødende værelse, er det ikke nødvendigt at indberette det. I sådan et tilfælde ændrer de grundlæggende oplysninger sig nemlig ikke.
Indberetter man ikke korrekt eller i tide, så har kommunen muligheden for at udstede en bøde på op til 5000 kr.
