Din guide til at vælge gulv på badeværelset – hvad skal du vælge?
Skal du have nyt gulv på dit badeværelse? Så er der mange ting, du skal tænke over. Klik her og bliv klogere på, hvilket badeværelsesgulv du skal vælge. ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Din guide til at vælge gulv på badeværelset – hvad skal du vælge? »

Din guide til at vælge gulv på badeværelset – hvad skal du vælge?

Er du ved at få renoveret dit badeværelse, eller drømmer du om at få lagt et nyt badeværelsesgulv? Så er det vigtigt, du tager det rette valg. Badeværelsesgulvet er en meget vigtig del, når det kommer til badeværelsets udseende og indtryk. Her i artiklen dykker vi ned i, hvilke muligheder du har, når det kommer til at vælge gulv på dit badeværelse.

Hvad skal du vide, inden du går i gang?

Du har mange muligheder, når du skal vælge gulv på dit badeværelse, men samtidig skal du være obs på, hvad dansk lovgivning siger i forhold til at vådrumssikre. Vådrumssikring er nemlig et krav på alle badeværelser.

Det er en god idé på forhånd at overveje, hvilke behov og forventninger du har til dit badeværelsesgulv.

Tænk eksempelvis over:

  • Hvor meget plads, du har at gøre med.
  • Hvad, der kan lade sig gøre i praksis.
  • Hvor ofte og hvor meget, du er villig til at skulle gøre rent.

Den mest almindelige gulvløsning på badeværelset er naturligvis fliser eller klinker i forskellige materialer. Er du ikke til fliser eller klinker, kan du få gulvbelægning i form af vinyl, ædeltræ eller terrazzo.

Gulvet i badeværelset skal være robust og nemt at rengøre

Du kan ikke lægge et hvilket som helst gulv i badeværelset – det skal være et gulv, der kan holde til miljøet i rummet. Damp og fugt er en fast del af badeværelset hver eneste dag, og derfor skal dit gulv kunne holde til det klima.

Derudover skal gulvet være nemt at gøre rent, så der ikke opstår svamp, der i værste fald kan ødelægge fliserne. De færreste af os nyder at gøre rent, og derfor bør du tænke nemme løsninger og overflader ind, når du laver nyt badeværelse. Det vil du blive glad for i hverdagen.

Forsøg at kombinere et gulv, der både er nemt at rengøre, og som samtidig lever op til det, rummet skal udtrykke designmæssigt. Læs mere om de forskellige typer af gulve til badeværelset herunder, og hvilke fordele og ulemperne der er ved dem.

Hvilke slags gulve kan du vælge mellem?

Der er mange forskellige veje at gå, når det gælder gulv til badeværelset. Når du først har styr på regler og vådrumssikring, kan du begynde at overveje, hvilken æstetik dit gulv skal have.

Du kan eksempelvis tage et kig på indretningen og stilen i resten af huset. Hvilke designmæssige valg har du taget i køkkenet, stuen eller på et andet badeværelse? En gennemført rød tråd, hvor gulvet matcher resten af huset, giver et roligt og stilrent udtryk til dit hjem.

Læs mere om forskellige gulvtyper til badeværelset her.

Keramiske gulvfliser er et meget populært valg

Keramiske eller glaserede gulvfliser er et godt valg, da de både afviser skidt og vand. De keramiske fliser kan se ud på mange måder, så du har rigeligt at vælge imellem, hvis valget lander her. Fliserne kan desuden tåle kraftige rengøringsmidler, hvilket gør rengøringen mere effektiv end ved andre typer gulve.

Granitgulv har en god holdbarhed

Vælger du granitgulv, får du et slidstærkt og hårdt gulv. Granit kan fås med forskellige finishes, herunder matslebet og poleret, og så kan det sagtens tåle afkalkningsmidler. Granit er et 100% naturprodukt, og plejer du det godt, er det stort set uforgængeligt.

Marmor er et mere sart valg

Marmorgulve kræver lidt mere vedligehold, end hvis du vælger keramiske fliser eller granit. Du kan behandle marmorgulv med voks, som gør det sværere for fugt og fedt at trænge igennem gulvet. Behandler du ikke dit marmorgulv, vil det relativt nemt kunne suge snavs og vand til sig.

Skifer er et mere besværligt valg

Skifer er ikke det bedste valg til badeværelset, når det kommer til det praktiske aspekt. Det kan ikke tåle afkalkningsmidler, og så suger det nemt snavs og vand til sig. Du kan dog forsegle skifergulve, så de bliver nemmere at rengøre.

Terrazzo er et unikt valg

Terrazzogulve er blevet et stort hit på badeværelse de seneste år. Med terrazzogulve får du et unikt mønster, da gulvet støbes på stedet. Terrazzo tåler ikke afkalkningsmidler, men overfladen kan slibes og poleres, så den igen bliver flot. Det er et gulv, der kræver vedligehold, men passer du godt på det, patinerer det flot og holder længe.

Beklædning med PVC eller vinyl er godt til små badeværelser

Vinyl- eller PVC-beklædning på badeværelset er en god løsning til dig, der ikke er vild med fliser, eller hvis du i forvejen ikke har meget plads at gøre med. Dog kræver gulvet, at alle samlinger svejses. Modsat fliser, hvor vandet kan samle sig i fugerne, kræver vinyl blot en skraber til at fjerne vandet.

Trægulve kræver omhyggelig vedligehold

Træ er et kontroversielt materiale på badeværelset, da det ikke ligefrem er modstandsdygtigt over for hverken snavs eller fugt. Vil du gerne have trægulv på badeværelset, skal du være forberedt på at skulle gøre gulvet vandtæt.

Trægulv skal lægges oven på et færdigt og vandtæt gulv, som enten er belagt med fliser eller vinyl. Herpå skal træet klæbes fast.

Kan du selv lægge nyt gulv på badeværelset?

Det er en muligt selv at lægge nyt badeværelsesgulv. Har du ikke den store håndværksmæssige erfaring, bør du kigge mod enkle løsninger og fliser, der ikke skal lægges i et kompliceret mønster.

Det skal du have styr på, når du lægger fliser på badeværelset:

  • Hav det rette udstyr og værktøj ved hånden
  • Sørg for at underlaget er rent og plant
  • Tjek hver enkelt flise for eventuelle fejl
  • Lav en udmåling
  • Bland mørtel efter anvisning på pakken
  • Placer flisen, inden mørtlen begynder at tørre

Vil du være sikker på, at alting spiller i forhold til både æstetik, vådrumssikring og den rette fremgangsmåde, er det en god idé at få fat på en professionel fagmand.

Få hjælp fra en professionel, hvis du er i tvivl

Har du svært ved at finde ud af, hvad du skal vælge, når det kommer til badeværelsesgulv?

Så kan du med fordel få hjælp af en professionel tømrer eller arkitekt. Vedkommende kan fortælle dig om de praktiske og æstetiske fordele ved de forskellige gulvtyper.

Vedkommende kan også komme med et eller flere bud på, hvad der vil være den bedste løsning til netop dit badeværelse.

Beregn pris på nyt badeværelse på 2 minutter

Gratis og uforpligtende

Du får prisen med det samme

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send