Dug på vinduerne – sådan undgår du det
Hvis du har meget dug på dine vinduer, kan det være et tegn på, at der er for meget fugt i dit hjem. Læs vores tips til at undgå det! ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Dug på vinduerne – sådan undgår du det »

Dug på vinduerne – sådan undgår du det

Der er ting, du kan gøre for at undgå dug og kondens på dine vinduer. Men først er det bedst, du sætter dig ind i, hvorfor dug og kondens opstår.

Hvis du udelukkende oplever dug på vinduerne i natte- og morgentimerne, når der er mange mennesker samlet i et rum, eller hvis det er meget koldt udenfor, har du sandsynligvis ikke problemer med for meget dug. Hvis det alligevel generer dig, kan du undgå det med udluftning.

Har du derimod problemer med kondens og dug på andre tidspunkter end i de ovennævnte eksempler, skal du gøre noget. Hvis der næsten konstant er dug på indersiden af dine vinduer, kan der ske forrådnelse og dannes svamp.

Hvordan opstår dug?

Duggen opstår, når kolde overflader rammes af varm og fugtig luft. Det klassiske eksempel er, at en kold rude rammes af varm, fugtig luft. Den varme luft vil blive kølet ned, men fugten, der er i luften, kan ikke forsvinde, og derfor kondenseres den på den kolde overflade. Det er især i vinterhalvåret og i morgen- og nattetimerne, at kondens og dug kommer frem.

Dugproblemer kan afhænge af typen af vindue. Derfor har vi delt vinduestyperne op samt skrevet, hvad problemet er med hver enkelt slags.

Vinduestyper og løsningen til dem

Vinduer med ét lag glas

Disse ses sjældnere og sjældnere, og det er med god grund. Vinduer med kun ét lag glas afkøles hurtigt af den kolde luft udenfor, hvorfor der kan komme meget dug på ruden. For at løse dette problem kan du eksempelvis montere et forsatsvindue med tætningslister omkring.

Koblede vinduer samt forsatsvinduer

Disse typer ruder kan have det problem, at der kan opstå dug mellem ruderne. Denne dug kommer, fordi tætningslisterne ikke slutter helt til – og så kan den fugtige, varme luft trænge ind. For at løse dette problem bør du forbedre ventilationen i din bolig.

Termovinduer

Ligesom med forsatsvinduer og koblede vinduer kan der komme dug på indersiden af termovinduer, fordi der ikke er nok ventilation.

I termovinduer kan der desuden dannes ekstra meget dug langs siderne af ruden. Årsagen er, at de aluminiumslister, der er langs vinduernes kanter, danner en kuldebro til det inderste lag glas, som bliver koldere end den temperatur, der er i rummet. Den varme indeluft danner så kondens på ruderne langs metalkanten, fordi ruden er meget koldere der.

Derfor fås termovinduer med en varm kant, hvor afstandslisten mellem lagene af glas laves af hård plast. Dette minimerer kuldebroen, da plast ikke leder varme lige så godt som aluminium.

Energiruder

Energiruder danner ofte dug på ydersiden af ruden om natten, når temperaturen falder. Ydersiden på ruden bliver kølet ned om natten, og så stiger temperaturen så hurtigt om morgenen, at luften hurtigere bliver varm, end ruden gør. Og så opstår der dug.

Faktisk skal dette anses som et godt tegn. Dine energiruder lader ikke varme slippe ud, og derfor kan der dannes dug på den kolde overflade udvendigt.

Nye vinduer

Nye vinduer oplever typisk også dug, fordi bygningen er blevet mere tæt og trænger til større udluftning. Det er derfor vigtigt, du lufter ud dagligt – medmindre du har et mekanisk ventilationsanlæg.

Lad også gerne ventilationsspalterne i vinduerne stå åbne konstant.

Så hvad kan du gøre overordnet set?

Du skal sørge for at lufte ud tre gange dagligt med gennemtræk. Det skal foregå i fem til ti minutter ad gangen. Hvis der kommer dug på indersiden af dine vinduer, skal du sørge for at tørre det væk med en tør klud eller lidt køkkenrulle.

Få op til 3 tilbud på din næste byggeopgave

Du får svar indenfor kort tid

Håndværkere i hele landet

Gratis og uforpligtende

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave
Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send