Ulempe: Det anbefales at få etableret undertag
Skifertage betragtes som fuldkommen vandtæt, hvis oplægningen udføres korrekt. Men det anbefales alligevel kraftigt at få et undertag, så du er dækket ind, hvis der kommer fygesne og slagregn.
Med naturskifertag findes der to typer undertag: fast undertag og banevareundertag. Fast undertag er af brædder, som får tagpap svejset på.
Banevareundertaget er et undertag lavet på folie og plast, som kan spændes ud i baner mellem tagspærene. Det holder tæt, men har ikke lige så lang levetid, som det faste undertag har.
Fordel: Naturskifer kommer i mange udformninger
Naturskiferen kan kløves helt ned til meget små tykkelser i plader, som kan have et stort areal.
Det meste af alt naturskifer på verdensplan kommer fra Spanien. Fra det nordvestlige Spanien kommer det mest velegnede, populære skifre. Det er gråblåt, stærkt og kløves i ensartede flager. Ellers kan du også få skifer i sort, og alt efter hvor skiferen er fra, kan den også fås i grønlige samt rødlige nuancer.
Ulempe: Det er en dyr løsning
Et naturskifertag er høj i pris. Det bedste undertag, som tidligere blev etableret, er et fast undertag. Det faste undertag koster typisk tre gange så meget som banevareundertaget. Derudover kommer prisen for selve skiferen, timelønninger med mere. I 2018 lå prisen for en m² på 1.000-1.100 kroner inklusiv oplæggelse og fastgørelse af pladerne.
Mange vil dog argumentere for, at prisen er dét værd, hvis du sammenligner prisen med tagets levetid. Nogle vil kalde det for en investering, som også holder, hvis du vil sælge dit hus engang.
Fordel: Naturskifer har en meget lang holdbarhed
Hvis skiferen er af god kvalitet, vil det have en meget god modstandsdygtighed over for klimatiske påvirkninger. Faktisk kan den holde i over 100 år.
Det er heller ikke nødvendigt med det store vedligehold af dette tag, men det er - som altid - en god idé at fjerne mos, blade og lignende jævnligt. Derudover kan levetiden af dit skifertag forlænges, hvis du cirka hvert femte år tjekker, om dit tag har fået skader.
Yderligere er skifer noget af det mest miljøvenlige, du kan få, når det kommer til tagbelægning. Der skal kun bruges ressourcer til at udskifte taget hvert 100. år. Selve indhentningen af skifer er også meget lidt belastende, hvis det handler om CO2-aftryk.
Ulempe: Du bør ikke lægge taget selv
Der er ingen lovgivning, når det kommer til, om du må lægge et skifertag selv. Men det frarådes kraftigt. Oplægning af et skifertag kræver meget håndarbejde, erfaring og speciale inden for faget.
Derudover er det vigtigt at være i kontakt med dygtige fagfolk, som kan råde dig til, hvad der er godt og skidt for dig. For eksempel bør du nøje overveje, om et naturskifertag vil passe til dit hus. Af æstetiske årsager kan du med fordel kontakte en arkitekt, som kan vejlede dig om de bedste muligheder for dit hus.