Solceller producerer energi. De er en forureningsfri energikilde, hvis man ser bort fra produktion, transport, installation og bortskaffelse. Solceller er en dyr energikilde, som for mange fungerer rigtig godt. Men det kræver omhyggelig research, hvis du vil have mest ud af et eventuelt solcelleanlæg.
Der skelnes mellem off-grid solcelleanlæg og nettilsluttede solcelleanlæg. Nettilsluttede solcelleanlæg tilsluttes elnettet, og off-grid solcelleanlæg er selvfølgelig ikke tilsluttet anlægget, men lagrer strøm i batterier.
Men hvordan virker den?
En solcelle omsætter lysets stråling til el. Solceller bliver aktiveret af selve solens lys, som hedder fotoner, og ikke af dens stråler. På den måde er du også sikker på at få produceret bare en smule strøm, selv hvis der er overskyet.
Et solcelleanlæg består af siliciumceller, en metalramme, en glasramme og forskellige wirer.
Den strøm, der kommer fra en solcelle, er jævnstrøm. Styrken af den jævnstrøm afhænger så af solcellemodulets størrelse og intensiteten, sollyset har.
Silicium er grundstoffet
Solceller er typisk lavet af det grundstof, der hedder silicium - også kendt som silicium. Ønsket er at få lavet et elektrisk felt, hvis solcellerne skal virke. Og dette gøres ved at lave en “sandwich” med silicium i midten, og fosfor omkring. Bum. Så er der et elektrisk felt.
Det elektriske felt gør, at frie elektroner inde i solcellen gerne vil bevæge sig i én retning, men helst ikke i den anden. Når materialets elektroner får tilført energi, altså af sollyset, bevæger elektronerne sig som en ensrettet, elektrisk strøm.
Når så der kommer en foton og frigør en elektron, vil det elektriske felt skubbe elektronen ud af siliciumsamlingen. Solcellen har så et par andre komponenter, som kan få disse elektroner til at blive til brugbar el.
Til dette formål sidder der metalplader på solcellens side, som kan samle elektronerne og transportere dem til wirer. Når elektronerne er blevet flyttet, fungerer de som en hvilken som helst strømkilde.
De forskellige typer af solceller
De solceller, vi kan anskaffe i Danmark, er næsten udelukkende af den slags, man kalder mono- eller polykrystallinske solceller. Der findes dog ikke-krystallinske, amorfe, solceller, som baseres på silicium, der er pulveriseret. Til slut er der også kommet nogle typer på markedet, som ikke er baseret på silicium.
Monokrystallinske solceller
Mono står for “ene”, og derfor er der også kun ét siliciumkrystal i de monokrystallinske solceller. Solcellerne er oftest sorte. Monokrystallinske solceller har den mest effektive virkningsgrad.
Polykrystallinske solceller
Polykrystallinske solceller har flere siliciumkrystaller, og så er de ofte blå i farven. De har en lidt lavere virkningsgrad sammenlignet med monokrystallinske.
Tyndfilmssolceller, amorfe og ikke-krystallinske
Tyndfilmssolceller baseres på amorft silicium. Det er den slags solceller, du kan se på nogle lommeregnere. Tyndfilmssolceller er lavere end ved de krystallinske solceller, og derfor er de også lavere i pris.
