Maling af fliser - sådan gør du
Vil du gerne have malet dine fliser i køkkenet eller på badeværelset? Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du skal gå frem. ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Maling af fliser - sådan gør du »

Maling af fliser - sådan gør du

Er det fliserne på badeværelset, der står for skud? Eller vil du gerne shine dit køkken op med en ny farve på fliserne? Uanset hvad kan du her i artiklen læse mere om, hvordan du skal gå frem, når du har med maling af fliser at gøre.

4 trin du skal følge, når du vil male dine fliser

Der er ikke noget i vejen for, at du kan male fliserne på dit badeværelse. Du skal dog ikke regne med, at det er en løsning, der er langtidsholdbar. Når der skal males i et vådrum, som eksempelvis et badeværelse, er der nogle andre ting, der spiller ind, end hvis det er fliserne i køkkenet, der skal have en omgang maling.

Vil du gerne i gang med at male fliserne på dit badeværelse, vil vi anbefale, at du får hjælp fra en professionel maler. Enten ved at lade et malerfirma gøre arbejdet for dig eller ved at lade en maler give dig den helt rigtige og præcise vejledning.

Er det derimod fliser i et almindeligt tørt rum i din bolig, som eksempelvis køkkenet eller bryggerset, der skal males, kan du med fordel følge de 4 trin, som vi nu vil præsentere dig for.

1. Rens fliserne grundigt af

Det første, du skal gøre, er at vaske dine fliser grundigt. Det gør du med en svamp og en god grundrens. Grundrensen skal fortyndes med vand i forholdet 1:50. Når du har skuret dine fliser med grundrens, skal du skylle efter med vand.

Efter at have givet dine fliser en tur med grundrens, skal du have flasken med eddikesyre frem fra skabet. Lav en spand, hvor du blander eddikesyre med vand i blandingsforholdet 1:100. Rens dine fliser for kalk og tør over med vand efterfølgende.

Giv dine fliser god tid til at tørre, efter du har renset dem. Lad dem gerne få fred til dagen efter, før du går videre til næste trin.

2. Giv fliserne grunder

Det næste, du skal i gang med, er at grunde med en hæftegrunder. Allerførst vil vi dog råde dig til, at du bruger malertape til at dække af langs kanterne og de steder, hvor der ikke skal smøres maling på.

Når du har dækket grundigt af, kan du gå i gang med at påføre din grunder. Brug gerne en pensel til kanterne og en rulle, enten af filt eller skum, til de større flader. Husk at vaske pensler og ruller grundigt af med lunkent vand efterfølgende, så de kan bruges til at smøre maling på, når grunderen er helt tør.

Lad grunderen tørre i minimum 5 timer.

3. Spartling og slibning efter behov

Er der huller efter skruer eller andet i dine fliser, skal du have spartlet og slebet, inden du kan gå videre. Anvend en god vådrumsspartel, og lad den tørre i mindst 6 timer.

Næste skridt er at slibe der, hvor du har anvendt spartelmasse. Anvend korn 180 sandpapir, og brug rent vand til at tørre slibestøvet væk.

Nu er du nået dertil, hvor du kan påføre hæftegrunder på spartlingen, som skal have fred til at tørre i cirka 5 timer.

4. Mal dine fliser med lakmaling

Nu skal du igen have pensel og rulle frem. Start med at male kanterne med pensel, og mal derefter de større flader med en glat rulle eller valse. Lad lakmalingen tørre i minimum 8 timer.

Efter at have malet fliserne over en gang er det en god ide at slibe overfladen på fliserne for at sikre, at der ikke har sat sig støv fast i malingen, og at der ikke er synlige løbere. Anvend igen korn 180 sandpapir.

Mal fliserne endnu en gang og lad malingen tørre i mindst 8 timer.

Beregn en pris på en maler på 2 minutter

Gratis og uforpligtende

Du får prisen med det samme

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Lokale håndværkere klar til at hjælpe dig

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send