Revisorloven
Revisorloven - de vigtigste punkter ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk

Revisorloven - de vigtigste punkter

Revisorloven er både til for at beskytte forbrugeren og for at klargøre revisorens pligter og beføjelser ifm. hvervet.

Beregn pris på en revisor på 2 minutter

Gratis og uforpligtende

Du får prisen med det samme

En god start

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Få overblik over revisorloven her

Revisorloven (Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder) kan findes i fuld længde på retsinformation.dk.

Revisorloven er både til for at beskytte forbrugeren og for at klargøre revisorens pligter og beføjelser ifm. hvervet.

Hvad bør en menigmand vide om revisorloven

Revisorloven indeholder mange paragraffer og stykker, der ikke er vigtige at kende til, hvis man er virksomhedsejer, -leder eller privatperson. Revisorloven beskriver eksempelvis proceduren ifm. klagesager, sammensætningen af Revisornævnet og Revisortilsynet o.l.

Men der er informationer i revisorloven, som er væsentlige at have kendskab til som virksomhedsejer, beslutningstager eller privatperson.

De vigtigste bestemmelser i revisorloven:

  • En revisor har pligt til at udfylde sit hverv: Revisorer skal levere et fyldestgørende stykke arbejde og kan gøre sig skyldig i pligtforsømmelse, hvis dette ikke sker.
  • Godkendelse: Betegnelsen "revisor" er en beskyttet titel - man kan altså kun kalde sig revisor, hvis man er godkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Revisorvirksomheder skal derudover også godkendes af samme styrelse.
  • Efteruddannelse: En revisor forpligter sig at efteruddanne sig. Revisoren skal altså sørge for at holde sig opdateret mht. lovændringer, nye regler osv.
  • Fratagelse af godkendelse: Revisorer og revisorvirksomheder kan miste deres godkendelse, hvis de ikke følger reglerne, der gælder for faget.
  • Hvis revisoren opdager økonomiske forbrydelser: Hvis en revisor under revisionen opdager økonomisk svig, tegn på svig eller noget, der kan tyde på, at en økonomisk forbrydelse er forsøgt skjult, har revisoren pligt til at oplyse samtlige medlemmer af ledelsen om det. Handler ledelsen ikke på oplysningen, eller har kernemedlemmer af ledelsen været med til at begå forbrydelsen, så skal revisoren rapportere forbrydelsen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.
  • Revisoren har tavshedspligt: Revisoren må ikke give oplysninger om din virksomhed eller virksomhedens økonomi videre, tage imod bestikkelse eller bruge oplysningerne til personlig gavn og kan straffes med fængsels- eller bødestraf i tilfælde af overtrædelse.
  • Uafhængighed: Revisoren skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører. Revisoren må eksempelvis ikke revidere regnskabet i en virksomhed, som han eller hun selv ejer.
  • Kvalitetskontrol: Revisorer og revisorvirksomheder skal kontrolleres af Revisortilsynet med højst 6 års mellemrum (højst 3 år hvis revisorvirksomheden reviderer kommuner, kommunale fællesskaber o.l.)
  • Klager over revisoren: Klager over revisorer eller revisorvirksomheder kan indbringes for Revisornævnet, som kan træffe afgørelser i klagesager.

Erhvervsdrivende og revisorer

Tillid er det vigtigste element i forholdet mellem revisoren og den erhvervsdrivende. Der bør både være tillid til, at revisoren tager sin opgave alvorligt, at revisoren handler til virksomhedens bedste, og at opgaverne bliver udført på den bedste vis - også selvom revisorens forpligtelser er reguleret af revisorloven.

Revisorens rolle er ofte ikke kun at være kontrollør - mange vælger også at lade revisoren stå for regnskaber og bogføring, hjælpe med at fastlægge budgetter o.l.

Er man ikke tilfreds med den revisor, man har antaget, så er det en god idé at overveje at skifte. Revisoren er nemlig i højere grad en samarbejdspartner end bare leverandør af en ydelse - derfor er det vigtigt at være enige om arbejdsgangen og generelt at have et godt forhold til virksomhedens revisor.

Lokale håndværkere klar til at hjælpe dig

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send