Sådan dækker du af inden maling
Vil du vide, hvordan du dækker af inden maling? Klik her, og bliv klogere på, hvordan du dækker af – og alt andet, du bør vide om afdækning inden maling. ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Sådan dækker du af inden maling »

Sådan dækker du af inden maling

Når du skal male, er det vigtigt, at du dækker grundigt af. Det gælder både, når du skal male indenfor og udenfor. Dækker du ikke af, er der risiko for at komme til at male andet end det, du har til hensigt at male. Du risikerer blandt andet, at gulv, vægge, møbler og andet interiør får “glæde” af malersprøjt. Men hvordan dækker du bedst af? Og hvad skal du bruge til det? I den her artikel har vi samlet alt, du bør vide om afdækning inden maling.

Hvilken type afdækning skal du vælge?

I byggemarkeder og malerforretninger kan du støde på flere forskellige typer af materiale til afdækning. Du skal derfor først vælge den eller de typer afdækning, som du får brug for.

Du kan typisk vælge mellem følgende typer af afdækning:

  • Plast
  • Pap
  • Filt
  • Tape

Hvor mange af de forskellige typer, du får brug for, afhænger af, hvor og hvad du skal male. Skal du blot male en vindueskarm, kan du nøjes med afdækningspap. Hvis du til gengæld skal male hele rum, kan du med fordel investere i flere afdækningstyper.

Afdækning med plast er det nemmeste valg

Plastik er det af de fire materialer, som er mest medgørligt. Det kan derfor bruges i langt de fleste tilfælde.

Plast er særligt effektivt, hvis du skal beskytte gulve, vindueskarme, radiatorer, møbler eller andet interiør med forskellige udskæringer. Det kan nemlig sættes fast, hvor det er nødvendigt.

Afdækning med pap er særligt godt til vandrette flader

Pap bruges til afdækning inden maling, når du vil beskytte dine gulve eller andre faste underlag, fordi pap nemt kan skæres i og tilpasses vandrette flader.

Det er derfor anvendeligt, hvis du skal male i et rum, hvor dele af eller hele dit gulv skal afdækkes.

Afdækning med filt er bæredygtigt og nemt at tilpasse

Filt bruges ofte som afdækning, når der skal afdækkes blødere elementer, eller elementer der er svære at dække. Det kan eksempelvis være gulvtæpper eller væghængte tæpper. Det kan naturligvis også anvendes til gulve, da det ligesom pap nemt tilpasser sig vandrette flader.

Fordelene ved at vælge filt er også, at det nemt kan genbruges og opbevares. Filt kan rulles sammen og fylder derfor ikke meget i værkstedet.

Afdækning med tape er godt til små elementer

Uanset hvilken af ovenstående typer, du vælger til afdækning, får du også brug for at lave afdækning med tape. Afdækningstape gør det muligt at beskytte mindre elementer som stikkontakter, fodpaneler samt håndtag mod maling.

Du kan få afdækningstape i forskellige bredder, som gør det nemt at finde en størrelse, der passer til eksempelvis paneler og stikkontakter.

Kan du fjerne malerpletter fra trægulv?

Har du ikke fået afdækket tilstrækkeligt, kan du risikere pletter eller stænk af maling på gulvet.

Har du trægulv, kan det give ekstra bekymring. For hvad hvis pletterne ikke kan komme af igen? Bare rolig, det kan de godt. Hvordan du går til værks afhænger af, hvorvidt du har ubehandlede eller lakerede trægulve, og om pletterne er friske eller gamle.

Er det en frisk klat maling, der er landet på enten dit ubehandlede eller lakerede trægulv, så start med at tørre det op med køkkenrulle og dernæst med en fugtig klud.

Ved indtørrede pletter på et ubehandlet gulv kan du forsøge dig med at slibe pletten væk med slibepapir. På et lakeret gulv kan du prøve at skrabe pletten væk med en glasskraber og til sidst skrubbe med en fugtig klud.

Sådan dækker du et rum af inden maling

Uanset om du skal male indenfor eller udenfor, er det vigtigt, at du er grundig med afdækning.

Har du mulighed for det, bør du fjerne alle møbler fra rummet eller området, så du har god plads til både afdækning og maling. Alternativt kan du samle alle møbler i midten af rummet og dække dem af med afdækningsplast. Så er du klar til at dække resten af.

Sådan dækker du grundigt af:

  1. Skær afdækningspap i størrelser, så det passer til hele gulvet.
  2. Tape pappet fast til gulvet med én millimeter ind til væggen, og sørg for at presse luft ud undervejs.
  3. Dæk eventuelle væg-til-væg-tæpper eller andet interiør, der ikke kan fjernes fra rummet, med filt på samme måde som med afdækningspappet.
  4. Dæk døre, radiatorer, lamper, vindueskarme, paneler og så videre med afdækningsplast.
  5. Dæk stikkontakter og andre dele, som stikker ud fra væggen, med afdækningstape.

Afslut med at gå alle små kanter og hjørner igennem, så du er sikker på, at alt er dækket grundigt af. Nu er du klar til at male – helt uden at få maling på hverken gulve, lister, paneler eller møbler!

Beregn en pris på en maler på 2 minutter

Gratis og uforpligtende

Du får prisen med det samme

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Lokale håndværkere klar til at hjælpe dig

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send