Oplever du, at fugerne på dit badeværelse er blevet porøse? Så er det en god ide at skifte dem ud. Ikke kun fordi det ikke længere ser lige så pænt ud, men også fordi, at der er en risiko for, at fugerne bliver utætte.
1. Skær forsigtigt den gamle fuge væk
Første skridt i processen er, at du skal have skåret den gamle fuge væk. Til det skal du bruge en hobbykniv, som du kan indstille, så du er sikker på, at du ikke kommer til at skære for dybt. Der findes nemlig ofte en vådrumsmembran under fliserne, og det er den, du endelig skal passe på med, at du ikke får skåret ned i.
Sikr dig, at du får hele den gamle fuge med, og rens til sidst efter for fugerester.
2. Dæk området af med malertape
Når den gamle fuge er fjernet, er det blevet tid til at gøre klar til den nye fuge. Du skal derfor have afdækket på begge sider af den fuge, som skal have ny silikone.
Det er vigtigt, at malertapen dækker omgivelserne godt. Sørg for, at malertapen ligger inde i hjørnet, for når du fjerner malertapen igen, vil det meste af den nye fuge også blive fjernet.
3. Fyld bunden af samlingen ud
Nu er det blevet tid til, at bunden af samlingen skal fyldes ud. Til det skal du bruge en silikonepatron samt en sprøjtepistol - begge dele kan købes i de fleste byggemarkeder. Du udfylder fugen ved at sprøjte en tynd stribe af vådrumssilikone ned i bunden af samlingen.
4. Skær fugepatronen til, så den passer i størrelsen
Næste skridt i processen er, at du skal skære fugepatronen til, så tykkelsen passer til selve fugen. Det er meget vigtigt, at denne er præcis - på den måde opnår du det bedste resultat.
5. Sørg for at fuge i én glidende bevægelse, så der ikke opstår bump
Når fugepatronen er gjort klar, er det blevet tid til at fuge - og det skal foregå yderst omhyggeligt. Du skal fuge i én glidende bevægelse, hvor du undgår at lave nogle ryk, ellers kan der opstå bump i fugen.
6. Glat fugen ud med en fugeklods, der er dyppet i sulfo
Du skal herefter i gang med at glatte den nye fuge ud. Det foregår ved, at du dypper en fugeklods i sulfo. Sulfoen sørger for, at klodsen ikke hænger fast i silikonen, når du udglatter din fuge.
Klodsen skal køre hele vejen langs fugen, så den til sidst bliver helt glat og ensartet.
7. Vent med at gå i bad, så fugen får tid til at hærde
Med en fuge der nu er helt glat, kan du roligt fjerne malertapen - for nu er din nye fuge faktisk klar. Den skal dog have tid til at hærde, og du skal derfor ikke gå i bad lige med det samme. Hvor lang tid, at fugen helt præcist skal have lov til at stå og hærde, vil stå på den fugepatron, du har brugt.