Bor du i et hus af ældre dato med vinduer, der endnu aldrig er blevet skiftet ud?
Går du fra at have utætte eller dårligt isolerede vinduer til nye energirigtige vinduer, kan der være rigtig mange penge at spare på din varmeregning. Det er dyrt at fyre for fuglene, og det er hverken godt for din pengepung eller for miljøet.
Hvorfor er det en god idé at skifte til energirigtige vinduer?
Der er mange gode grunde til at betale for at få skiftet dine gamle vinduer ud med nye. Men den primære grund vil i langt de fleste tilfælde være, at du gerne vil nedsætte din varmeregning.
- Du kan spare penge på din varmeregning.
- Du kan nedsætte dit varmeforbrug, og det er godt for miljøet.
- Du kan forbedre indeklimaet i din bolig.
- Du kan undgå træk fra utætte eller dårligt isolerede vinduer.
- Du kan undgå kondens på dine vinduer, hvilket i værste fald kan føre til råd eller skimmelsvamp.
Hvornår bør du overveje at skifte til nye og energirigtige vinduer?
Hvornår står det så skidt til, at du gør klogt i at bestille nye vinduer hos den lokale tømrer? Det kan nogle gange bedre betale sig at renovere de vinduer, du har. Du kan skifte ruderne ud med nogle, der er bedre isolerede, du kan renovere træværket, og du kan få lagt en ny og mere tæt fuge. Men nogle gange kan det også bedst svare sig at gå efter nye energirigtige vinduer.
Har du nogle specielle vinduer, som gør meget for udtrykket på dit hus, og som du ikke kan opdrive længere, kan det være en god grund til at gøre så meget som muligt for at bevare de gamle vinduer. Og det samme er tilfældet, hvis dine vinduer i og for sig er gode nok, men du alene vil skifte for at energiforbedre. Her kan det være tilstrækkeligt at skifte dine ruder ud.
Hvornår giver det god mening at energiforbedre dine vinduer eller ruder?
Som tommelfingerregel siger man, at det kan svare sig at skifte dine vinduer eller ruder i følgende tilfælde:
- Du har termovinduer eller termoruder med mere end 15 år på bagen.
- Du har vinduer, der er slemt angrebet af enten svamp eller råd.
Hvilke nye vinduer skal du vælge?
Der findes mange forskellige vinduer på markedet, og du kan stort set ikke opdrive nogen, der ikke er energirigtige. Forhør dig hos din lokale tømrer, når du skal have nye vinduer, og få professionel hjælp til at vælge vinduer, der både matcher din bolig, og som kan leve op til den kvalitet, du ønsker.