En snittegning er en teknisk arkitekttegning
Snittegninger ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. En snittegning er en teknisk arkitekttegning »

Snittegninger

Når du skal i gang med at bygge nyt eller renovere, er der mange juridiske aspekter, du skal have styr på. En af dem er en snittegning over dit hus. Er du i tvivl om, hvad det betyder, får du svar på en række spørgsmål her i artiklen.

Hvad er en snittegning?

En snittegning er en teknisk arkitekttegning. Den viser et tværsnit af huset, hvilket giver et overblik over både tykkelsen på vægge, antal etager, højde fra loft til gulv osv. Tegningen skal også vise, hvorvidt vinduerne kan bruges som nødudgange i tilfælde af brand.

For at alle mål er korrekte, og tegningen er udformet med de rette informationer, vil det ofte være en arkitekt, der laver snittegningen.

Hvad bruger man snittegninger til?

En snittegning er både en del af myndighedsbehandlingen og hovedprojektet.

Myndighedsbehandlingen er den del af processen, hvor der indhentes tilladelser og søges om dispensationer fra lokalplaner, servitutter og lignende. Til det skal der bruges en række tegninger, der viser byggeriet i korrekt målestok, og en snittegning er en af disse.

Når byggetilladelser er indhentet, og byggeriet skal påbegyndes, anvendes snittegninger også som del af hovedprojektet.

Hovedprojektet består i alle beskrivelser og tegninger, som entreprenører og ingeniører skal bruge for at kunne gennemføre dit projekt. Snittegninger bruges derfor som byggetegninger i denne fase af byggeriet.

Snittegningen giver arkitekten overblik over husets udformning

En arkitekts opgave er at skabe et hjem til dig, hvor både praktik og æstetik går op i en højere enhed. I den forbindelse giver snittegningen arkitekten et godt overblik over bygningen og viser kvaliteten af det kommende hus.

Med tegningen kan arkitekten se, hvordan de forskellige rum spiller sammen, og hvilken betydning loftshøjden kommer til at få for oplevelsen af rummene.

Derudover giver snittegningen også et indblik i, hvordan lysindfaldet bliver i huset. Det har en stor betydning for dit hjem, hvordan dagslyset kommer ind i hjemmet – og her er snittegningens visualisering af vinduer og rummenes størrelse en vigtig del af at præcisere den del.

Eksempel på en snittegning

Vil du se et eksempel på en snittegning, kan du finde en tegning fra folderen "Når du vil bygge - Gode råd til din byggeansøgning" (Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen).

Om myndighedsbehandling

Det er vigtigt at vide, at du ikke må gå i gang med et byggeri, før alle tilladelser er indhentet – ellers kan du blive nødt til at rive det opbyggede ned igen.

Du søger byggetilladelse hos din kommune. Mange kommuner har gjort det muligt at søge online via www.bygogmiljoe.dk – og i ansøgningen skal du blandt andet inkludere følgende arkitekttegninger:

  • Plantegninger over alle etager
  • Snittegninger, der viser husets indre konstruktioner
  • Situationsplan (en tegning, hvor husets placering på grunden er anført)
  • Planer over kloaksystemet
  • Facadetegninger (tegninger, der viser huset set udefra)

Derudover skal du beskrive materialevalg, konstruktioner, brandforhold, ventilationssystemet, redningsveje mm.

Du kan læse mere om byggetilladelser og myndighedsbehandling her.

Om hovedprojektet

Til hovedprojektet leverer arkitekten tegninger, som entreprenøren kan bruge til at tilrettelægge arbejdsgangen, når selve byggeriet går i gang. Hertil leveres også energiberegninger, materiale- og arbejdsbeskrivelser og en tidsplan for byggeriet.

Jo mere detaljeret og udførligt projektmaterialet er, desto mindre risiko er der for pludseligt at skulle finde på løsninger på oversete spørgsmål og – endnu vigtigere – for at undgå byggesjusk.

Hovedprojektet bruges også, når du skal indhente tilbud fra håndværkere – jo bedre oplysninger håndværkeren har, desto mere præcist vil tilbuddet også være. Dette mindsker risikoen for ekstraregninger.

Beregn en pris på en arkitekt på 2 minutter

Gratis og uforpligtende

Du får prisen med det samme

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Lokale håndværkere klar til at hjælpe dig

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send