Nye vinduer - hvad er der at spare?
Der kan være rigtig mange penge at spare ved at få skiftet dine gamle vinduer ud med nye. Især hvis de gamle vinduer har været i meget dårlig stand, og du i praktisk forstand har fyret for fuglene, når du har haft tændt for varmen. Er vinduerne dårligt isolerede eller ligefrem utætte, vil der suse meget varme ud. Og det er altså varme, du betaler for, uden du får noget for dine penge.
Man kan altså sige, at jo dårligere stand dine vinduer er i, desto flere penge er der at spare ved at få dem skiftet ud med nye.
Hvorvidt der ryger meget varme ud af vinduerne i din bolig, kan du nemt undersøge. Blafrer stearinlysene og gardinerne meget, når vinduet er lukket? Det er et tydeligt og meget klart signal om, at det trækker ind, og at der trænger varme ud den anden vej.
Det er også altid en god ting at være bekendt med, om dine vinduer er udstyret med energiruder eller termoruder. Det er et også et pejlemærke i forhold til, om der er et eller flere lag glas i dine vinduer, og hvorvidt varmeisoleringen er god eller ej.
Fordele ved at få nye vinduer sat i
- Du kan reducere dit varmeforbrug betydeligt
- Du kan spare penge på varmeregningen
- Du kan undgå træk og kulde nær vinduespartierne
- Du kan forbedre dit indeklima
- Du kan øge din boligs værdi ved at sætte nye vinduer i
- Du kan spare penge og tid på vedligehold, hvis du køber nye vinduer, der er forbundet med en minimal grad af vedligehold
Ulemper ved at få nye vinduer sat i
- Det er en større økonomisk post at få skiftet vinduer i hele huset
- Det kan være svært at finde vinduer, der matcher husets arkitektoniske stil. Især hvis der er tale om en ældre bygning
- Det er ofte billigere at reparere på de gamle vinduer end at sætte nye i
Hvorfor bliver dine vinduer slidte?
Det kan der være mange grunde til. Det afhænger først og fremmest af kvaliteten af dine vinduer, hvorvidt de kan holde i mange eller få år uden at tage skade af vind og vejr. Dernæst handler det om, hvor flittig du har været i forhold til vedligehold. Har du nusset og plejet om dine vinduer og malet, givet olie og repareret små mangler, kan du være sikker på, at du har forlænget deres levetid betydeligt.
Har du derimod ladet det hele stå til og hverken malet træværket på vinduerne eller givet det træbeskyttelse, skal du ikke forvente, at dine vinduer vil have en lang levetid.