Et solvarmeanlæg er et billigt og miljøvenligt valg
Det samme er gældende, hvis du skal have renoveret taget, da solfangerne kan blive integreret i selve tagkonstruktionen.
Hvornår kan solvarmeanlæg betale sig?
Solvarmeanlæg kan betale sig, når din hus og din husstand hverken er for stor eller for lille. Solenergi kan under de rette omstændigheder erstatte 60-70 procent af dit samlede behov for varmt brugsvand og 15-30 procent af energibehovet ifm. opvarmningen af boligen.
Vil du være sikker, bør du tale med en VVS-installatør, som kan foretage beregninger af dit forbrug og vurdere dine specifikke behov ang. varmt vand i boligen.
Et solcelleanlæg kan ikke betale sig:
- Hvis dit samlede varmtvandsforbrug er på under 100 liter dagligt.
- Hvis du ikke opvarmer boligen med vand - eks. hvis du har elradiatorer.
- Hvis solfangerne ikke kan monteres i sydlig retning.
- Hvis der er store bygninger eller træer, der skygger for stedet, hvor solfangeren skal placeres.
Det er også vigtigt at vide, at der i langt de fleste tilfælde vil være behov for supplering med et pillefyr, et olie- eller gasfyr eller med en effektiv brændeovn. Om vinteren vil der nemlig typisk ikke være nok dagslys til at opvarme nok vand til det daglige forbrug.
Installering af solvarme
Installeringen af et solvarmeanlæg involverer i langt de fleste tilfælde en VVS-installatør. Grunden til dette er, at der ikke bare er tale om monteringen af solpaneler på taget eller i haven.
Et solvarmeanlæg skal tilsluttes husets centralvarmeanlæg og varmtvandsbeholder, og dette kræver autorisation. I visse tilfælde vil installationen også indbære udskiftningen af varmtvandsbeholderen, og ofte vil det være nødvendigt at føre rør i etageadskillelser og under taget.
Solfangerne til et solvarmeanlæg kan placeres på et sydvendt tag - enten på husets tag eller på et udhus - eller på et stativ i haven, hvorefter det tilsluttes.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Sådan fungerer et solvarmeanlæg
Solen rammer solpanelerne, hvori der er små rør med en frostsikker væske. Solen opvarmer væsken, som cirkulerer i anlægget ved hjælp af en cirkulationspumpe.
Den varme væske transporteres ind i huset til varmtvandsbeholderen, hvor væsken afgiver sin varme.
Husk, husk, husk!
- At søge tilladelse hos teknisk forvaltning i din kommune- opgaven kategoriseres som en byggeopgave, og derfor skal der søges byggetilladelse.
- At tjekke lokalplanen for planer om at opføre bygninger, der evt. kan komme til at skygge for dit hus. Ellers kan du risikerer at komme til at stå med et uanvendeligt anlæg med tiden.
- At solvarme sjældent er nok i sig selv. Der er oftest behov for at kunne supplere med en anden varmekilde om vinteren.
- At undersøge om din tagkonstruktion kan bære et solvarmeanlæg (spørg evt. en håndværker).
- At solpaneler kun kan monteres på tag med hældninger på 30-60 grader.
- At sørge for, at der ikke vokser træer op i løbet af anlæggets levetid, der kan skygge for anlægget.
- At tjekke, om der er servitutter (særlige regler) for din ejendom, der gør det svært eller umuligt at installere solvarme.
- At melde ændringerne til BBR, når anlægget er installeret.
- At orientere dit forsikringsselskab.