Dampspærre
Hvad er en dampspærre? ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk

Hvad er en dampspærre?

En dampspærre er en essentiel del af vægge og lofter i dit hus, fordi den beskytter mod fugt, råd og svamp. Den er oftest fremstillet i plast og sørger for, at fugt fra huset ikke når gennem loft, vægge og isolering. Derudover holder den også på varmen i dit hjem. Men hvor skal en dampspærre monteres, og kan du gøre det selv? Læs med og få svarene her i artiklen.

Få op til 3 tilbud på din næste byggeopgave

Du får svar indenfor kort tid

Håndværkere i hele landet

Gratis og uforpligtende

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Dampspærren beskytter din bolig

Det er umuligt at undgå, at der opstår fugt inden for i din bolig. Bor I fire mennesker i husstanden, afgiver I mellem 10 og 15 liter vanddamp i døgnet bare ved at trække vejret og afgive sved. Derfor er en dampspærre nødvendig for at holde dit hjem sundt og beboeligt.

Derudover afgiver du fugt i hjemmet, hvis og når:

  • du tørrer tøj indendørs.
  • du går i bad.
  • du har en dårligt fungerende emhætte.

Hvis den varme, fugtige luft fra indeklimaet trænger ind i lukkede konstruktioner, såsom i ydervægge, kan der opstå kondensvand – hvilket kan føre til svamp og råd, der gør huset sundhedsskadeligt at bo i og skader husets indre konstruktioner.

Dampspærren spærrer dermed for, at den varme fugt kan ophobe sig i konstruktionen.

Hvilke typer af dampspærrer findes der?

Der findes forskellige typer af dampspærrer. Det, der adskiller dem fra hinanden er tætheden på dem, hvilket måles i en Z-værdi. Jo højere Z-værdi, jo mere tæt er dampspærren – og jo bedre er den.

1. Dampspærre af plast

Dampspærre af plast er den mest brugte type og er forholdsvis nem at arbejde med. Den fås i forskellige tykkelser, og du kan med fordel gå efter den tykkeste, så du er sikker på, at den holder så tæt som muligt.

2. Aluminiumsbaserede dampspærrer

Denne type dampspærre kaldes også for alu-kraft og består af to materialer. Den er lavet af aluminiumsfolie, hvilket gør den mere udsat for at blive revet itu. Til gengæld har den en høj Z-værdi og derfor en god tæthed mod fugt.


3. Bitumenbaseret dampspærre

Bitumenbaseret materialer kaldes også tagpap og kan bruges som dampspærre. Her skal du være opmærksom på, at tagpap kun kan bruges på faste underlag, såsom et bræddeloft. Det skal svejses sammen og er derfor sværere at arbejde med end for eksempel en dampspærre i plast.

4. Fugtspærre

En fugtspærre bliver monteret ved jorden for at forhindre, at der stiger fugt op i konstruktionen fra undergrunden. Derudover hjælper den også mod, at gasser som radon ikke kan trænge op fra undergrunden og ind i din bolig.

Er du i tvivl om, hvilken dampspærre du skal vælge, kan det være en god ide at rådføre dig med en håndværker. Så er du garanteret den rette løsning, der fremtidssikrer din bolig og gør den sund at bo i.

Hvor skal der monteres en dampspærre?

Kort sagt bliver der monteret en dampspærre ved vægge, lofter og tag. Mere præcist, alle steder hvor konstruktionen ikke er tæt. Hvis der er brugt træ eller isoleringsmateriale i konstruktionen, er en dampspærre også gavnlig.

Der skal dog kun monteres dampspærre i huse og småhuse, der opvarmes. Et skur har eksempelvis ikke brug for en dampspærre.

Husk, at dampspærren skal monteres på den “varme side af isoleringen” – ind mod det opvarmede rum og ikke ud mod ydersiden af huset. Monterer du dampspærrer i loftet eller ved etageadskillelser, skal der lægges folie både øverst og nederst.

Hvad er en dampspærre lavet af?

En dampspærre er typisk lavet af en plastfolie, der hedder polyethylenfolie (0,15-0,20 mm tykt). Det fås på ruller og minder meget om den afdækningsplastik, som du anvender, når du skal male et rum. Det er bare en smule kraftigere.

Du må ikke lave huller eller sprækker i dampspærren – heller ikke til lysudtag eller stikkontakter. Selv små revner eller utætte samlinger kan føre til ophobning af fugt inde i husets konstruktion.

En dårligt monteret eller utæt dampspærre er værre end ingen dampspærre. Faktisk er det mindre skadeligt at have et utæt hus end et hus med en utilstrækkelig dampspærre. I sådanne tilfælde oplever du måske et stort varmetab, men fugten kan også trænge ud af huset sammen med varmen.

Det er derfor meget vigtigt, at dampspærren monteres korrekt.

Kan du selv montere en dampspærre? 

Ja, det kan du godt. Du skal blot huske på vigtigheden af en rigtig montering.

Der er krav om, at din bolig skal være næsten 100 % lufttæt, og det kan den kun blive, hvis dampspærren bliver monteret korrekt. Det gør du blandt andet ved at anvende lim eller tape ved samlinger.

Når du sætter den op, så husk blandt andet:

  • Ikke at bryde gennem dampspærren, når du monterer den.
  • At gøre den helt tæt ved samlingerne.
  • At den skal placeres på indersiden af isoleringen, dvs. ind mod huset og ikke ud mod ydersiden.
  • At lade omkring 15 cm dampspærre være i overskud, som du kan skære fra, når du har monteret den.
  • At du kan reparere eventuelle huller med dampspærretape.
  • At lægge en fuge hele vejen rundt om dampspærren til sidst, så den slutter helt tæt.

Har jeg allerede en dampspærre i mit hjem?

Flytter du ind i et gammelt hus fra før 1960’erne, er det ikke sikkert, at huset har en dampspærre. Dengang brugte man en form for pap med folie på, som ikke var specielt tæt. Chancen for, at der er blevet monteret en bedre dampspærre på et tidspunkt gennem tiden, er dog stor.

Vil du være sikker, bliver du nødt til at kigge ind bag lofts- og vægbeklædningen. Dampspærren vil da komme til syne som alu- eller plastfolie.

Tegn på en defekt dampspærre

Huller eller utætheder i dampspærren er ikke gode tegn. For at opdage skader kræver det, at du fjerner yderbeklædningen, så du kan tjekke din dampspærre efter i sømmene.

Et tegn på en defekt dampspærre kan være mørke områder, hvor fugten har bredt sig. Det er vigtigt, at du får monteret en ny dampspærre, hvis den gamle ikke er tæt eller har huller.

Er du stadig i tvivl? Kontakt en fagmand, der kan hjælpe dig 

Har du ikke mod på selv at kaste dig ud i montere dampspærre?

Så kan du få hjælp fra en professionel håndværker. På den måde er du sikker på, at det bliver gjort rigtigt, så du ikke gør mere skade end gavn på dit hjem.

En håndværker kan sørge for, at dampspærren sidder tæt ved alle samlinger, så fugten ikke slipper igennem. Har du ikke evnerne til at montere den korrekt på egen hånd, er det godt givet ud at hyre professionel hjælp. Så kan du undgå alt fra store energitab til svamp i din boligs konstruktion.

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave
Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send