Fordele og ulemper ved stråtag
Hvis stråtag er dit største ønske, bør du sætte dig ind i, hvad det kræver at få og vedligeholde. Klik her og læs fordele og ulemper ved stråtaget! ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Fordele og ulemper ved stråtag »

Fordele og ulemper ved stråtag

Stråtaget har i mange år været den typiske tagdækning på huse ude på landet, men også i byerne. I starten af 1800-tallet forbød man stråtaget på grund af brandfaren. I dag bliver det tiltagende populært.

Fordel: Stråtaget er godt for miljøet

Selvom selve stråene, også kaldt tagrørene, importeres fra Kina, har de en positiv effekt på miljøet. Det skyldes, at de binder meget kuldioxid, mens de vokser. Udover dette hjælper de med at rense eventuelle vådområder i nærheden for fosfat og nitrat.

Yderligere har stråtaget typisk en holdbarhed på 40-60 år på nordvendte sider samt 20-40 år på sydvendte sider. Alt dette afhænger selvfølgelig også af tækkearbejdet, tagets tykkelse, husets placering, stråenes kvalitet med mere.

Ulempe: Det kræver vedligehold

Rygningen, som også kaldes mønningen, har brug for at blive vedligeholdt jævnligt. Mønningens levetid er typisk på tre til fem år, hvorefter den skal skiftes. Hvis du får en mønning af kobber eller hollandsk tegl, kan den dog holde i hele tagets levetid.

Efter henholdsvis 15 og 25 år kan du få din tækkemand til at gå taget efter, hvor han klipper den forvitrede overflade og opbanker kanterne igen, så de ser nytækkede ud.

Skotrenden, som er indadgående hjørner, skal renses for fremmedlegemer jævnligt. Du bør løbende tjekke, at alt ser ud, som det skal, og ellers skal du hive fat i en tækkemand. Som privatperson er der ikke alverden, du selv kan gøre for at vedligeholde dit tag. Det kræver professionelle.

Stråtage er i risikozonen for at få algevækst, især på de nordvendte flader uden direkte sol. Alger kan ophobe fugt over tid, som i værste tilfælde kan betyde, at dit stråtag begynder at nedbrydes. For at undgå dette, kan du bruge forskellige metoder med kobber, da alger ikke kan gro i kobberholdigt miljø.

Fordel: Stråtaget fungerer arkitektonisk godt

Stråtaget passer supergodt i den danske natur, hvor vind og vejr bidrager til en endnu flottere patinering. Stråtaget har en evne til at smyge sig omkring sin tagflade, og så kan stråtaget laves som én enhed. Det vil sige, at taget ikke skal tilskæres eller inddækkes, hvis der er hjørner, kanter og lignende.

Dog anbefales det, at stråtaget har en hældning på et minimum af 45 grader, så regnvand kan løbe af. Hvis ikke det har det, kan stråene blive så fugtige, at de bliver angrebet af alger og svamp.

Ulempe: Stråtaget har en større brandfare

Den allerstørste ulempe, du kan finde ved stråtaget, er selvfølgelig dens større brandfare. Når dit hus har stråtag, er der strenge regler for, hvor tæt de må bygges på hinanden. Der skal være mindst 10 meter til naboskel, vej- og stimidte fra et hus med stråtag. En bygning med stråtag og en bygning uden skal have 12,5 meters afstand. Er der to bygninger med stråtag, skal der være en afstand på 20 meter mellem dem.

I dag kan man brandimprægnere et stråtag, som kan beskytte dit hus i meget højere grad. På grund af den høje brandfare vil forsikringen på dit hus også være jævnt højere i pris, fordi risikoen for forsikringsselskabet er højere.

Ulempe: Du kan ikke selv lave stråtag

Hvis du vil have et stråtag, skal du have fat i det, der hedder en tækkemand. Viden om at tække er blevet overleveret fra tækkemand til andre med tiden, men i moderne tid er det blevet til en uddannelse, så tækkerne kan være med i Tækkelauget.

Stråtag og tækkearbejde er ikke noget, du kan gøre selv. Det kræver en fagmand med erfaring. Der er mange ting, der skal være i orden: korrekt hældning, ordentlig luftcirkulation med meget mere.

Fordel og ulempe: Prisen afgøres af forskellige faktorer

Prisen for et stråtag varierer i den grad. Tagets udseende, sammenbygninger af tagflader, kviste, detaljer på tagflade med mere vil være faktorer, der kan gøre prisen både højere og lavere. Det bedste, du kan gøre, er at kontakte en tækkemand - han eller hun kan give dig en præcis pris.

Beregn en pris på nyt tag på 2 minutter

Gratis og uforpligtende

Du får prisen med det samme

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Tags

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send